Landbruget spiller på to heste

Dansk landbrug, inklusive mejerier, slagterier og fødevareindustri, køber energi for tre milliarder kroner om året. Derfor kræver landbruget billigere el og varme. Samtidig giver salg af op mod en million ton halm og 2,3 milliarder kilowatttimer el fra vindmøller rare penge i kassen til landmændene. Derfor kræver landbruget, at regeringen bevarer en vis støtte til grøn el. Skismaet mellem køb og salg af energivarer fremgår af et oplæg, der blev fremlagt på Hotel Kollekolle i Værløse i går. Heri erklærer Landbrugsraadet sig enig med VK-regeringen om at forsøge at gøre energisektoren mere effektiv og international. Men det fremgår også, at landbruget - af hensyn til pengepunge og miljø - presser regeringen for at støtte en fortsat udvikling af biogas som tilsætning til benzin og diesel. Ikke støtte til biogas Energiordfører Kim Andersen (V) glæder sig til at studere oplægget, men han er allerede nu parat til at slå fast, at regeringen ikke agter at støtte biogassen. Den har været under udvikling i over ti år, men har ikke givet »de teknologiske tigerspring, som vi har set for vindkraften«. I stedet for appellerer Kim Andersen til landbruget og især slagterierne, der leverer affald til anlæggene, om at yde en ekstra indsats for at gøre biogassen rentabel. »Der burde være fodslag mellem landbruget og regeringen om det her. Alt andet vil skuffe mig«, siger Kim Andersen. Han mener, at landbruget ud fra 'forureneren betaler princippet' selv må betale for at løse de problemer, landbruget skaber. Biogas kan afhjælpe CO2-udledning Landbruget påpeger, at biogas forebygger udslip af metan og lattergas. Og at den el og varme, der produceres af biogas, mindsker behovet for energi fra kulfyrede værker med CO2-udslip. Landbruget mener, at biogas kan skåne atmosfæren for 3-4 procent af Danmarks CO2-udledning. »Det, vi beder om, er, at regeringen spænder et sikkerhedsnet ud under biogassen i 2-3 år«, siger formanden for landbrugets energiudvalg, Henrik Høegh. Biobrændstof Biobrændstof til køretøjer er et andet emne, hvor regeringen møder kritik fra landbruget, der mener, at vi halter efter Østrig, Tyskland, Frankrig og Sverige. »Vi tørster efter en EU-beslutning om ensartede regler«, siger Henrik Høegh. CO2-udslippet fra køretøjer kan nedsættes ved at blande 2-5 procent biologiske olier i de fossile brændstoffer. Henrik Høegh frygter imidlertid, at både biogas og biobrændsler bliver ramt af VK-regeringens beskæring af statens energiforskning fra 120 til 40 millioner kroner.