Hf på tre år er prøvet før uden succes

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) kommer nu under beskydning for at hælde gammel vin på nye flasker med sit forslag om en hf på tre år. Torsdag foreslog hun, at elever skal have en særlig overbygning på et år, hvis de vil læse videre på universitetet. Det sker for at imødegå et stort frafald blandt tidligere hf-elever på de videregående uddannelser. Imidlertid viser tidligere forsøg på flere gymnasier, at langt de fleste elever bliver hængende, hvis uddannelsen udvides med et tredje år, fordi den lille hf-uddannelse pludselig virker mindre attraktiv. Det skriver Undervisningsministeriet selv i en rapport fra 2000, hvor de samtidig konkluderer, at modellen »ikke har fungeret efter hensigten«. Måske forvirrende Men den nye model er anderledes, forklarer uddannelseskonsulent i Undervisningsministeriet Jørgen Balling Rasmussen. »Jeg kan godt se, at det virker en smule forvirrende. I forsøgene skulle eleverne stige af, hvis de ikke ville læse videre, og det virkede åbenbart ikke efter hensigten. Nu får de en mulighed for at stige på, og samtidig styrker vi det eksisterende hf. Det tror vi vil virke«, siger han. Sekundauddannelse Formanden for Landssammenslutningen af Kursusstuderende, Rune Frederiksen, kan ikke se, at der er noget nyt i det. Han mener, at de studerende vil tage alle tre år, selvom de måske ikke har brug for hele uddannelsen. De vil nemlig frygte at komme bagerst i køen, når de skal kæmpe med folk, der har et år mere med højniveau. »Dem med overbygningen kan jo stadig søge ind på for eksempel sygeplejeskolerne«, siger han og fortsætter: »Den toårige hf vil blive betragtet som en sekunda-uddannelse lige meget hvad, og derfor vil folk tage det ekstra år - også selvom de ikke er motiverede«, siger han. Den samme melding kommer fra formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschley, som også mener, at det er et problem, at regeringen vil åbne uddannelsen for elever direkte efter 9. klasse. »Det vil ændre rekrutteringen til hf. Og dermed ændrer man fundamentalt det, som var grundidéen med HF. Nemlig at være et alternativt tilbud til dem, som ikke besluttede sig for en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen«, siger han. Hf for de voksne Også uddannelseskonsulent Lise Aaen fra arbejdsgiverforeningen, Dansk Handel- og Service er bekymret over regeringens forslag om en hf på tre år. »hf skal være for de voksne, som har en erhvervsmæssig baggrund, men mangler en kortere uddannelse for at komme videre. At lægge et år oveni vil blot betyde, at det vil tage længere tid før de kommer ud på arbejdspladserne«, siger hun. Jørgen Balling Rasmussen fra Undervisningsministeriet deler ikke den bekymring. »Det er jo kun et tilbud vi giver til dem, som ønsker at læse videre«, siger han og understreger, at Undervisningsministeriet har fulgt rapportens anbefalinger til trods for dens direkte advarsel om at lave et særligt overbygningsår. »For eksempel indfører vi mere projektarbejde og særlige fagpakker rettet mod de korte mellemlange uddannelser, som mange hf-elever vælger. Samtidig skærer vi et år fra ved, at de unge kan starte lige efter 9. klasse«, siger han.