Det går lettere med klaver i hjemmet

Det er lærerne, der tager skraldet, hver gang en OECD-undersøgelse viser, at danske børn er dårligere til at læse og regne end andre unge verdensborgere. Men når forskerne dykker ned bag tallene, er der en anden forklaring, der ikke bare slår, men brager igennem: Det handler om forældrenes baggrund. Forældrene skal udnyttes Hele to tredjedele af de niveauforskelle, forskerne i OECD-undersøgelserne finder på skolerne, kan forklares med elevernes såkaldte socioøkonomiske baggrund: Børn, hvis forældre har en spinkel skolebaggrund, klarer sig stadig dårligere end børn, der kommer fra hjem med bøger på reolerne og klaver i hjørnet. Sådan lød det på forældreorganisationen Skole & Samfunds internationale konference på Fyn i denne uge. Her belyste forskere fra ind- og udland, hvad skolerne ville kunne få ud af at udnytte forældre mere konstruktivt i arbejdet med at udvikle børnene. 172.000 børn blev testet Konferencen tog afsæt i den såkaldte PISA-undersøgelse, hvor 172.000 børn fra OECD-landene er blevet testet i læsning, regning og naturfag, og hvor de danske børn - trods verdens dyreste uddannelsessystem - ikke kunne læse sig op over gennemsnittet. Professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, har nærlæst nogle af de enorme bunker af data i undersøgelsen for at finde ud af, hvorfor de danske børn scorer så lavt, og »forældrene har en massiv indflydelse«, fastslår han. »Forældrebaggrunden er den vigtigste forklaring, vi finder overhovedet, når vi skal se på, hvad der ligger bag børnenes forskellige resultater. Især de danske skoler formår ikke at ophæve den sociale arv«, understreger Niels Egelund. Klassisk kultur er bedst Børnenes succes er ikke kun afhængig af adgangen til computer og tyvebinds encyklopædier hjemme i Montanareolen. Den almene, klassiske kultur i hjemmet spiller en endnu større rolle end forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, og det gamle udtryk 'et hjem med klaver' skal altså stadig synges på melodien om børn med en god ballast i livet. Børn, der kommer med forældrene til koncerter og på udstilling, eller som diskuterer politik og samfundsforhold hjemme, klarer sig generelt godt, ikke bare i musik, billedkunst og samfundsfag, men også i skolens hårde fag. Formanden for Skole & Samfund, Thomas Damkjær Petersen, fatter ikke, at det danske uddannelsessystem ikke i højere grad benytter sig af, at forældrene spiller så stor en rolle for børnenes uddannelse: »I forhold til hvor omkostningsbevidste vi ellers er i det danske skolesystem, er det utroligt, hvor lidt vi gør ud af samarbejdet mellem skole og hjem. Der ligger en enorm ressource: De fleste forældre vil gerne hjælpe og er gratis til rådighed«, siger Thomas Damkjær Petersen.