Det var spionchefernes dag i Københavns Byret tirsdag. Mens en tidligere souschef i Politiets Efterretningstjeneste blev afhørt af PET-kommissionen i ét retslokale, optrådte den tidligere, østtyske spionchef Markus Wolf som vidne i en injuriesag i et andet lokale. Manden uden ansigt Under den kolde krig blev han kendt i Vesten som 'manden uden ansigt'. I årtier manglede de vestlige efterretningstjenester et billede af deres drevne modspiller, som med en skakspillers præcision dirigerede rundt med omkring 4.000 agenter og gang på gang fik dem sluset tæt på nogle af Vestens største hemmeligheder. Efter Berlinmurens fald gjorde den 79-årige Wolf det hurtigt klart, at han ikke vil røbe navne på sine tidligere medarbejdere. Det afgørende spørgsmål var derfor besvaret på forhånd, da han sagde ja til at vidne for den tyske dokumentarfilminstruktør Walter Heynowski, som Scientologi Kirken i Danmark har beskyldt for at have arbejdet for Markus Wolfs spionagetjeneste, HVA. Sag om ærekrænkelse og bagvaskelse Filmmanden har sammen med den danske tv-mand Jørgen Pedersen anlagt sag mod Scientologi om ærekrænkelse og bagvaskelse. De forlanger hver mindst en kvart million kroner i erstatning og den ansvarlige redaktør for Scientologis blad straffet på grund af et særnummer af bladet, som blev udsendt i 1999. Særnummeret udkom, efter at scientologerne forgæves havde søgt at stoppe en kritisk tv-udsendelse, som Jørgen Pedersen havde tilrettelagt, og som blev udsendt af Danmarks Radio. I særnummeret skrev bladet bl.a., at Jørgen Pedersen havde en meget tæt kontakt til og var blevet oplært af Heynowski, der blev betegnet som »DDR- mesteren i filmpropaganda og misformation« og som en af Markus Wolfs yndlinge. Der stod også, at Heynowski arbejdede for den østtyske spionagetjeneste, HVA. 'Ikke en yndling' Det afviste Wolf alt sammen, da han tirsdag spadserede ind i byretten med sin hustru, Andrea, under armen og tog plads i vidneskranken. Han sagde, at han ikke kendte Heynowski særlig godt: »Derfor kunne han selvfølgelig heller ikke være en af mine yndlinge«, påpegede Wolf. Han mente, at det østtyske kulturministerium måske havde understøttet filmmanden økonomisk. Men det var i al fald ikke Stasi-ministeriet, som udlandsspionagen hørte under. Pligt at møde op Markus Wolf bekræftede over for Scientologis advokat, Bertil Jacobi, at han kendte nogle af Heynowskis film: »Jeg fandt dem meget interessante og godt lavet, men filmene havde ikke mere at gøre med ministeriet for statssikkerheds formål end med DDR's almene, politiske mål om offentligt at afsløre og nedgøre Vestens imperialistiske stater«, sagde Markus Wolf. Efter afhøringen sagde han til Politiken, at han anså det som sin »pligt« at møde frem og vidne, da han blev ringet op af Heynowski, som han mente var blevet udsat for bagvaskelse. Tavs om tidligere agenterDe har jo flere gange sagt, at De ikke vil prisgive Deres tidligere agenter. Hvorfor skal man så tage Deres ord i dag for gode varer? »Når jeg bliver spurgt om agenter, siger jeg, at jeg ikke giver nogle oplysninger. Men når jeg bliver spurgt, om Walter Heynowski var officer eller medarbejder hos HVA, og jeg præcis ved, at han ikke var det, så kan jeg sige det«.

Har De nogensinde bekræftet, at nogen var medarbejder eller agent hos Dem? »Nej«. Hvorfor kan man så tro på Dem? »Jeg tager ikke til en retssag, hvor jeg ved, at jeg ikke vil udtale mig. Det kunne jo have været sådan, at Heynowski uofficielt var medarbejder hos HVA, sådan som jeg forstår, han er blevet beskyldt for. Hvis det havde været tilfældet, var jeg ikke dukket op til denne retssag«. Yderligere fire retsmøderVil det sige, at når De ikke vil udtale Dem i en retssag, så drejer det sig om en af Deres tidligere medarbejdere? »Nej, lad venligst være med at slutte modsat på den måde«. Injuriesagen fortsætter med yderligere fire retsmøder.