Nyt besøg til dansk Cuba-fange

Udenrigsministeriet sender en ny delegation til Guantanamobasen i Cuba, hvor USA på tiende måned tilbageholder en dansk statsborger som mistænkt for terrorisme. Samtidig har USA givet Danmark nye fortrolige oplysninger om den danske statsborger, som bliver tilbageholdt sammen med cirka 600 andre fanger på basen mistænkt for at være al-Qaeda- og Talebanstøtter. Det sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K) onsdag under et samråd i Folketingets retsudvalg, hvor han sammen med justitsminister Lene Espersen (K) skulle redegøre for den danske statsborgers retssikkerhed. Ukendte nye oplysninger Udenrigsministeren ønskede ikke at sige, hvad de nye oplysninger om den danske statsborger går ud på, men sagde, at de ville blive fremført over for Udenrigspolitisk Nævn på fredag. Responsen fra USA kommer, efter at det danske Udenrigsministerium for fjorten dage siden for første gang officielt henvendte sig til amerikanerne for at få uddybet, hvorfor den danske fange stadig tilbageholdes. Dog antydede udenrigsminister Per Stig Møller, at regeringen stadig ikke ved, hvad det er, USA anklager danskeren for at have gjort. »Måske er han blot en turist, som befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt«, sagde ministeren, der heller ikke kunne oplyse, hvem der skal besøge den danske statsborger på Guantanamobasen. Nyt samråd Hverken SF, Socialdemokratiet eller Enhedslisten er tilfreds med ministerens redegørelse og vil indkalde til et nyt samråd i løbet af få måneder. »Det er dybt foruroligende, når ministeren siger, at han ikke ved, om den danske statsborger er turist eller terrorist. Det er et udtryk for, at regeringen ikke aner, hvad der foregår«, siger SF's retspolitiske ordfører, Anne Baastrup. I England har den britiske appeldomstol i sidste uge udtrykt bekymring over retssikkerheden over for den britiske fange Ferroz Abassi, som ligesom resten af fangerne på Guantanamobasen er blevet nægtet advokatbistand under afhøringerne. Samtidig er fangerne uden nogen egentlig retssikkerhed, fordi USA fortsat nægter dem status som krigsfanger. Opfordring fra appeldomstol Appeldomstolen har nu opfordret den amerikanske højesteret til at tage sagen op for at få afklaret fangernes retstilstand. Det sker samtidig med, at den schweiziske regering har indkaldt til en konference, hvor eksperter fra hele verden i januar i 2003 på Harvard Universitetet i USA skal fastslå helt nye retsprincipper for fangerne. Regeringen havde dog onsdag ikke taget stilling til, hvordan Danmarks officielle linje skal være under en sådan konference. Dansk usikkerhed Derimod fastholdt udenrigsministeren, at USA kan tilbageholde fangerne, indtil krigen mod terror er slut - selvom ikke alle fangerne vil blive retsforfulgt. »Enkelte vil blive tilbageholdt af sikkerhedshensyn. Det er ikke os, der afgør, hvor lang tid det varer. Det er terroristerne selv«, sagde Per Stig Møller. Uvis retsforfølgelse i Danmark Justitsminister Lene Espersen (K) kunne heller ikke sige, om den danske statsborger eventuelt ville kunne retsforfølges i Danmark. »Uden kendskab til den amerikanske efterforsknings resultat, er det ikke muligt at vurdere, om det kan lade sig gøre«, sagde ministeren. Lene Espersen sagde samtidig, at Politiets Efterretningstjeneste så vidt muligt have forsøgt at leve op til den danske retsplejelovs principper under de danske afhøringer på Cuba i marts, »men det var ikke muligt at få en advokat til stede«, erkendte hun.