Incest-terapi under anklage

Tidligere i år blev en mand fra København meldt til politiet for incest mod sin voksne datter og dennes stedsøster. Under terapi havde de fundet ud af, at han misbrugte dem seksuelt, da de var børn. Før de kom i terapi, huskede de ikke misbruget. Manden blev tiltalt og en nævningedomstol berammet. Han sad varetægtsfængslet i tre en halv måned. Men kort før retssagen blev manden løsladt og sagen droppet. Statsadvokaten i København var blevet opmærksom på, at beviserne i sagen byggede på recovered memories - genfundne minder. Det kalder eksperterne fortrængte barndomsminder om seksuelt misbrug, der kommer frem under terapi. Spørgsmål ved minder Eksperterne betvivler ikke, at børn misbruges. Men de sætter spørgsmålstegn ved minder, som kommer frem under hypnose, såkaldt regressionsterapi og andre teknikker, der fører voksne tilbage til barndommen. »Der er intet videnskabeligt belæg for at sige, at genfundne minder altid er sande. Der er heller ikke belæg for at sige, at man kan fortrænge traumer. Det sker i sjældne tilfælde. Men for de fleste er problemet stik modsat: De kan ikke lade være med at huske de forfærdelige hændelser«, siger Dorthe Berntsen, mag.art. og ph.d. i psykologi på Aarhus Universitet og en af de få danske forskere, der har beskæftiget sig med genfundne minder. Men nu har sagen fra København for alvor sat gang i en debat blandt fagfolk. En debat, der har rullet i mange år i andre lande, blandt andre England, Sverige, Norge og Holland. Her har familier stået frem og fortalt, hvordan genfundne minder har smadret dem. Voksne børn har afbrudt kontakten med deres forældre - og i flere år følt sig som incestofre, før de indså, at deres minder var uden hold i virkeligheden. Arbejdsgruppe har undersøgt fænomenet I England nedsatte psykiaterne for nogle år siden en arbejdsgruppe, som undersøgte fænomenet og kom med anbefalinger. I Sverige lavede Psykologforbundet i 2000 en kvalitetsstandard for, hvordan medlemmerne skal forholde sig til genfundne minder. »Det gjorde vi for at undgå, at psykologer fremmaner falske minder, som eventuelt kunne blive brugt i en retssag«, siger Örjan Salling, professionsansvarlig i Sveriges Psykologforbund. »Vi skal være bevidste om, at genfundne minder både kan være et minde om en virkelig hændelse, et falsk minde og et symbolsk minde. Psykologen skal ikke tage udgangspunkt i det ene eller det andet. For det er vilkårligt, om mindet er sandt eller falsk«. I Dansk Psykiatrisk Selskab er formand Søren Bredkjær stemt for, at der nu nedsættes en arbejdsgruppe i stil med den, psykiaterne i England lavede. Han oplyser, at selskabets bestyrelse 25. november skal drøfte sagen. I nogle retssager om seksuelt misbrug af børn indgår erklæringer fra psykiatriske overlæger i bevismaterialet. I erklæringerne udtaler psykiaterne sig om troværdigheden af de udsagn, den krænkede part er kommet med. »Det er vigtigt, at vi har en stor viden om genfundne minder. Ellers risikerer vi i værste fald at være med til at få nogle uskyldigt dømt«, siger Søren Bredkjær. I den aktuelle sag fra København forelå der lægeerklæringer. I dem satte de psykiatriske overlæger ikke spørgsmålstegn ved kvindernes erindringer.