Kommuner skærer dybt

De kommunale jakkesæt er til næste år syet voldsomt ind, og nu viser den første sammentælling af de 271 budgetter, at kommunerne selv har valgt at gå endnu længere ned i størrelse. KL-formand er overrasket Selv om aftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen kun tillod en historisk lav vækst på 0,7 procent i 2003 - tidligere år har væksten ligget på den positive side af en hel procent - har kommunerne kun valgt at lade budgetterne vokse med 0,4 procent. »Det har overrasket mig, at væksten er så lav, og jeg tilskriver det ikke overdreven loyalitet med regeringen. Snarere at kommunerne simpelt hen ikke har pengene på grund af skattestoppet«, siger borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), formand for KL. Ikke mindst børnepasningen har holdt hårdt for med en besparelse på en halv milliard kroner fra i år til næste år. Det hænger sammen med faldet i børnetallet, og i løbet af budgetlægningen tidligere på efteråret førte stramningerne på daginstitutioner til protester og arbejdsnedlæggelser i en lang række kommuner. »Endnu mangler vi fintællingen, men så vidt vi kan se, holder vi gennemsnitsudgiften pr. barn på det nuværende niveau«, siger Ejgil W. Rasmussen, som til gengæld ikke lægger skjul på, at den lave vækst i gennemsnit er ensbetydende med deciderede nedskæringer og negativ vækst i nogle kommuner. Store forskelle »Bag gennemsnitsvæksten gemmer sig store forskelle, så i nogle kommuner vil borgerne opleve forringelser, der er til at føle på«, siger Ejgil W. Rasmussen, som gentager sin kritik af regeringens evne til at overholde aftalen. »Mens kommunerne har overholdt både skattestoppet og den aftalte vækstprocent - så godt og vel endda - kan regeringen ikke levere den aftalte vare i form af et folkeskoleforlig med stor kommunal indflydelse og heller ikke udligningsreformen fra 1. januar 2004. Det er meget for dårligt«, siger KL-formanden. I Folketinget var de kommunale budgetter på tapetet i går ved en forespørgselsdebat, som SF satte på dagsordenen i vrede over »den største sociale massakre i 20 år«, som Villy Søvndal (SF) formulerer det. Socialministeren er ikke bekymret Socialminister Henriette Kjær (K) er ikke til sinds at dele bekymringen. Hun henviser til, at der fortsat er vækst i udgifterne - om end lavere end tidligere - til for eksempel handikappede, anbragte børn og misbrugere. »Og på børnepasningsområdet skal udgifterne falde og pengene følge med over i folkeskolen. Selv om gennemsnitsprisen pr. barn bliver lavere, behøver det jo heller ikke være udtryk for ringere kvalitet - det kan jo bare være, at institutionen har åbent i færre timer«, siger hun.