Børnesundhed sparet væk

De danske børns sundhed har det ikke godt. Omkring halvdelen af landets kommuner har i forbindelse med budgettet for næste år skåret ned på de børne- og ungelæger, som dels skal undersøge børnene to gange i løbet af skoletiden, dels skal være en afgørende brik i det forebyggende arbejde. Det vurderer formand for børne- og ungelægerne - også kaldet kommunelægerne - Per Steinø, som tager afsæt i en rundspørge til kommunerne i Københavns Amt. Den viser besparelser, nedlæggelser og udtynding af lægetimerne i ca. halvdelen af kommunerne. »Der vil være forskelle landet over, men det dækker meget godt den landsdækkende situation«, siger Per Steinø, som mener, at udviklingen går ud over børnenes sundhed. Spædbørn mere syge i dag Og den har det ikke godt i forvejen, dokumenterer en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed: Moderne danske spædbørn er i dag mere syge end deres bedsteforældre, der var små omkring 1940. Årsagen er ikke mindst, at de smås større søskende slæber sygdomme med hjem fra den kommunale pasning, hvor bl.a. manglende hygiejne kritiseres. Ifølge børne- og ungelæge Bente Møller, Brøndby Kommune, der som amtsrepræsentant i Københavns Amt har foretaget rundspørgen, falder besparelserne ikke kun, hvor der er økonomisk smalhans: »De kommuner, som har fundet ud af at anvende lægerne koordinerende i et bredt forebyggelsesarbejde, hvor det også handler meget om at påvirke de øvrige faggrupper, kan se en idé med børne- og ungelægerne. De kommuner, som til gengæld opfatter lægerne mere traditionelt som nogen, der undersøger børn på bestemte tidspunkter i barndommen, mener bedre, de kan undvære eller lade de praktiserende læger klare jobbet«. Flere har sparet timer væk I Københavns Amt er det bl.a. Gladsaxe, Værløse, Høje-Taastrup og Tårnby Kommuner, som har tyndet ud i lægetimerne. »Netop nu, hvor sundhed og hygiejne i daginstitutionerne er i fokus, er børne- og ungelægen en central figur. Lægen har både en faglig viden om smitsomme sygdomme og en så bred tilgang til sundhedsbegrebet, at han eller hun kan påvirke holdningerne blandt personalet«, siger Bente Møller. Den rolle kan Per Saval, kommunelæge i Viborg og formand for Dansk Selskab for Børnesundhed, genkende. Fire af kommunens daginstitutioner har i et år arbejdet med et projekt, hvor børnene skal indarbejde det at vaske hænder som en helt naturlig og forebyggende del af dagligdagen. Det sker i samarbejde mellem kommunelægen, Bedriftssundhedstjenesten, sundhedsplejersken og pædagogerne. »At lære nutidens børn bedre hygiejne kræver tid og et stort samarbejde mellem faggrupper. Det er en hel kultur, der skal ændres, og det er ikke gjort ved bare at diktere børnene hen til håndvasken«, siger han, der på hjemmebane også har oplevet nedskæringer: sundhedsplejerskerne er beskåret med 15 procent, lægetimerne med 20 procent. Opbyggelig vaskebjørn I Viborg er det en vaskebjørn, der skal lege børnene frem til større sundhed via bedre håndhygiejne, mens andre kommuner - for eksempel Odense - bruger andre pædagogiske metoder som den opbyggelige historie om 'Prinsessen, der ikke ville vaske hænder'. Danmarks Apotekerforening har som et led i efterårets kampagne mod forkølelse lanceret musen Mulle, som skal lærere børnene at vaske poter. Foreningen har udarbejdet et materiale, hvor børnene præmieres med klistermærker - af Mulle, naturligvis, når de har taget en sund omgang ved vasken. Apotekerforeningen har foreløbig sendt 5.000 sæt af Mulle ud til landets daginstitutioner.