Når danske unge ryger, drikker, spiser burgere og ligger sløvt og usundt hen foran fjernsynet i timevis, skyldes det ikke uvidenhed. Tværtimod er de 3.600 unge i 7. og 9. klasse, som Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) grundigt har udspurgt, meget vidende om sundhed. »De har en overraskende stor og detaljeret viden om, hvad der er sundt - både for den enkelte og for samfundet. De kan gennemskue de komplekse sammenhænge - livsstil, sociale tilhørsforhold osv. - som sundhed er et resultat af«, siger lektor Bente Jensen, der sammen med sin kollega Bjarne Bruun Jensen har begået undersøgelsen. Sundhed ulige fordelt Den præsenteres på en europæisk konference i København næste uge, hvor netop 'Social ulighed i sundhed blandt børn og unge' er tema og titel. De danske unge er også ganske vidende om - og indignerede over - at sundhed ikke er et ligeligt fordelt gode. Hverken i Danmark eller ud over jordkloden. »Det har nok overrasket os, hvor bevidste de unge er om sammenhængen mellem liv og sundhed. De er fuldt ud klar over, at sundhed ikke bare er fravær af sygdom, men et sammenspil af en masse forhold. Samtidig er de helt på det rene med, at sundheden er ulige fordelt i vores samfund«, siger Bente Jensen. Den store undersøgelse, der både består af spørgeskemaer og mere dybdegående interview, giver ikke det endegyldige svar på, hvorfor de unge så ikke bruger den store viden til en mere sund adfærd. Bliver forvirrede »Men den giver alligevel et fingerpeg, for de unge efterspørger oplysning på et neutralt grundlag. De føler sig forvirrede over de mange forskellige sundhedsbudskaber, som fyger over scenen. I hvert fald peger de ret entydigt på, at de er trætte af sundhedskampagner - også selv om de forsøger at være humoristiske«, siger lektoren. Et andet gennemgående svar hos de unge er ønsket om at blive inddraget i både diskussionerne om sundhed og arbejdet for en bedre tilgang til et sundt liv. »De unge har noget at byde på, netop fordi de tænker sundhed bredt som et udtryk for folks forskellige levevilkår. Derfor bør de inddrages langt mere«, siger Bente Jensen, som konkretiserer ideerne yderligere: »Naturligvis kan sundheden få en mere central placering i skolen, hvor børnene efterspørger det. Der er en tendens til, at undervisningen er opsplittet. Børnene og de unge får noget at vide om fysisk sundhed, når de lærer om kroppens funktioner. De lærer om miljø og forurening, og de dyrker en eller anden form for motion. Det bør integreres, og vores undersøgelse viser, at børnene er parate til det. Men de unge vil gerne have et medansvar. Et ejerskab til ligelig sundhed, kunne man sige, og det er da et fantastisk tilbud til politikerne om at drage nytte af det«, siger Bente Jensen. Danmarks Pædagogiske Universitet vil i forbindelse med EU-konferencen 9. og 10. december argumentere for, at andre EU-lande foretager tilsvarende analyser af deres unge befolkningstilgang og viden om sundhed.