Gode karakterer åbner døre

Vi er muligvis blevet bedre til at bryde den sociale arv. Men der er stadig lang vej at gå, lyder fagfolks reaktion på en ny undersøgelse fra Evalueringsinstituttet. Undersøgelsen, der bliver offentliggjort i dag, har fulgt 2.902 børn i 15 år. Fra de gik ud af folkeskolen i juni 1985 til år 2000. Jo højere karakterer, børnene scorede ved folkeskolens afgangsprøve, jo bedre har de været i stand til at gennemføre en lang akademisk uddannelse. Børn af veluddannede når længst Således har gruppen af elever, som har taget en lang videregående uddannelse, et karaktergennemsnit fra folkeskolen på 9,8, mens de, som har en kort uddannelse, har et snit på 8,8. Det er børn af veluddannede forældre, som når længst i uddannelsessystemet, viser analysen, som Gallup har foretaget for Evalueringsinstituttet. For eksempel er det kun 2 procent af de elever, hvis forældre kun har en grundskoleeksamen, der har gennemført en lang akademisk uddannelse her 15 år efter, at de forlod folkeskolen. Hele 46 procent af eleverne har ikke fået en uddannelse overhovedet. Til sammenligning har 29 procent af eleverne med højtuddannede forældre gennemført en akademisk uddannelse. Studiechef ikke overrasket Studiechefen på Københavns Universitet, Jacob Lange, er ikke overrasket over billedet. Men han er indigneret over, at børns muligheder stadig afhænger så meget af forældrene. Hvis man skal gøre noget ved den sociale arv, skal folkeskolen afskaffe lektier de første tre-fire år og lære børnene at arbejde selv, mener Jakob Lange. »Lektier er roden til alt ondt. Allerede i 1. klasse giver man lektier for, men man giver ikke børnene redskaber til at klare lektierne selv. De er totalt afhængige af deres forældres forudsætninger, men hvad skal du gøre, hvis din mor hverken kan læse eller regne?«, siger Jakob Lange under henvisning til, at 15-20 procent af den voksne befolkning ikke kan læse, skrive og regne. Glæden er vigtig Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman, er enig i, at »børn fra hjem med bøger, aviser og gode diskussioner« har ekstra point med i tasken. Men elevens sociale trivsel i klassen er mindst lige så afgørende for karaktererne, fastslår Kuhlman på baggrund af et eksperiment, han har lavet på Frederiksborg Gymnasium, hvor han er rektor. Alle de nye 1.g'ere med højeste karakterer blev sat i én klasse, mens de øvrige blev spredt ud på flere klasser. Tre år senere, til studentereksamen, var det klassen med de gladeste elever, som løb af med det højeste snit. »Hvis du er glad for at komme i skole hver dag og glad for dine klassekammerater, så får du også et større udbytte af undervisningen«, siger Peter Kuhlman.