Engelsk minus ved salg af almene boliger

Lyt til artiklen

Ideologisk set en succes. Men også med en række negative konsekvenser i kølvandet. Ikke mindst for samfundets svageste. En rapport fra Folketingets Boligudvalg tegner et broget billede af det engelske Right to buy -system, som siden 1980 har give lejere mulighed for at købe deres almennyttige bolig. Rapporten er resultatet af Boligudvalgets Englandsrejse i september, hvor formålet var at studere de engelske erfaringer - i lyset af den danske regerings forslag om, at også lejere af almennyttige boliger herhjemme skal have mulighed for at købe deres bolig. Da Margaret Thatchers konservative regering i 1980 fik vedtaget loven om privatisering af det altovervejende kommunalt ejede almene boligmarked, skete det udfra et ønske om, at så mange som muligt skulle have mulighed for at eje deres egen bolig. Indsats mod ghettoer Desuden, argumenterede Thatcher-regeringen, ville den nye lov medvirke til at bremse den voksende ghetto-dannelse i byområder, der var domineret af udlejningsejendomme. Filosofien var, at hvis flere ejede deres bolig, ville ansvaret ikke alene for egen bolig, men også for omgivelserne vokse, og ressourcestærke personer ville i højere grad blive boende. 1,5 mio. ejere i stedet for lejere Siden er 1,5 millioner engelske lejere blevet til ejere, og ordningen er i den forstand en succes. Men succesen har haft sin pris. Akut boligmangel Ikke overraskende er det de bedste lejligheder, både hvad angår stand og beliggenhed, der er blevet solgt først. For også at få gang i salget af mindre attraktive lejligheder er der indført et rabatsystem, så man kan købe sin lejlighed billigere end markedsprisen, alt efter hvor længe man har boet i den. Men systemet er endt i en ond cirkel. Prishop i Westminister I den rige London-bydel Westminster har der for eksempel været godt gang i salget. Priserne er røget i vejret, så folk med middelindkomster i dag ikke har en chance for at være med. Det øger presset på fattigere bydele som Camden. Akut boligmangel Men her har rabatordningen betydet, at kommunen ikke tjener tilstrækkeligt på frasalget til at kunne bygge nye boliger. Derfor har salget af de almene boliger skabt en akut boligmangel og store problemer for byrådet med at finde lejligheder til boligløse og socialt svage grupper. Øde områder Boligudvalget besøgte også Liverpool, hvor problemerne er de modsatte af i London. I Liverpool, der er hårdt ramt af arbejdsløshed, ligger store boligområder nærmest øde hen. Og Right to buy -ordningen har ikke spillet nogen rolle i forsøgene på at opruste de forladte byområder, fastslog det lokale bystyre over for de danske gæster. Skeptiske socialdemokrater Besøget i England har forstærket den socialdemokratiske formand for Folketingets Boligudvalg, René Skau Bjørnssons, modvilje mod den danske regerings forslag om at også danske lejere skal have mulighed for at købe deres almennyttige bolig: »Forslaget vil betyde en endnu større koncentration af mennesker med sociale problemer, end vi har i dag. De attraktive boliger vil blive solgt, og dermed står kommunerne - som jo har råderet over 25 procent af de almennyttige boliger - tilbage med lejligheder i områder, som i forvejen er hårdt belastede, når de skal anvise en bolig til mennesker i social nød«, siger han. Venstre står fast Omvendt rokkede besøget ikke ved Venstres medlem af Boligudvalget, Gudrun Laubs, positive holdning til, at lejere kan blive til ejere. »Grundlæggende er de problemer, vi så i London, og som man også kan se i det indre København, et spørgsmål om, at der er for få boliger. Derfor er det også en del af regeringens forslag, at der skal bygges flere boliger. Og jeg køber ikke den der med, at købeordningen fører til ghettodannelser. Ghettoerne opstår først og fremmest på grund af en dårlig kommunal fordelingspolitik«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her