Medicinalfirmaer i etisk fremstød

Den danske medicinalindustri har givet sig selv strenge ordrer om at opføre sig anstændigt i samarbejdet med patientforeningerne. Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har udarbejdet et sæt etiske retningslinjer, der skal sikre, at forholdet til patienternes organisationer foregår på en acceptabel facon. »Der må ikke kunne rejses tvivl om samarbejdet mellem lægemiddelindustrien og patienter. Hovedprincippet er, at samarbejdet altid skal foregå på en åben og troværdig måde«, siger Lif's formand, Teddy Hebo Larsen. Aftalen indebærer, at de fremtidige samarbejdsaftaler mellem patientforeninger og Lif's medlemsvirksomheder skal være skriftlige og offentligt tilgængelige samt indeholde specifikation af støttens størrelse og hvad, den skal bruges til. Etikaftalen garanterer, at de virksomheder, der yder økonomiske bidrag til patientforeninger, ikke får indflydelse på patientforeningernes politik og meninger. Sunde regelsæt Aftalen, der kun forpligter Lif's egne medlemmer, understreger dog, at det står industrien frit for »at yde støtte til alle aktiviteter, projekter og formål, som patientorganisationen arbejder for«. Nøgleordene er offentlighed, uafhængighed og åbenhed. Det er de også hos patientforeningerne, der hilser Lif's udspil velkomment. »Det er meget, meget sundt for begge parter med disse regelsæt, og vi skal nok huske at holde industrien fast på deres regler, hvis det bliver aktuelt. Industrien har jo i sagens natur brug for et tæt forhold til patientforeningerne, men vi har en fælles interesse i at sikre, at vi ikke kommer i et afhængighedsforhold til hinanden«, siger direktør Peter Kauffeldt, Scleroseforeningen. Massiv kritik Efter massiv kritik af de tætte forbindelser til medicinalindustrien forsøgte patientforeningerne på initiativ af Peter Kauffeldt for to år siden at tømre et fælles, etisk regelsæt sammen. Det blev dog kun til en kortfattet hensigtserklæring om at tilstræbe gennemsigtighed og uafhængighed i forhold til industrien samt at undgå at slå på tromme for konkrete produkter. »Der var kun otte-ni foreninger med, og det blev aldrig rigtigt til mere. Måske fordi mange små patientforeninger i sagens natur kan være forfærdeligt afhængige af tilskud fra industrien«, siger Peter Kauffeldt. Scleroseforeningen udvidede for egen regning de etiske regler, og forpligtede bl.a. sig selv til at begrænse medicinalindustriens økonomiske støtte til maks. 10 pct. af foreningens samlede årsindtægter. Nært forbundet Kritikken af patientforeningerne for at være styret økonomisk af industrien blussede for alvor op for to år siden. Her kom det frem, at en lang række patientforeninger - ofte mindre - var meget nært forbundet med producenterne af den medicin, de var afhængig af. Nogle foreninger kunne stort set sende regningerne for deres aktiviteter til bestemte medicinalfirmaer, og i et par tilfælde blev der oprettet nye patientforeninger i kraft af massiv firmastøtte. Også Scleroseforeningen, der med sine 50.000 medlemmer er blandt de største af landets ca. 240 patientforeninger, fik sin egen 'sag'. »Vi blev beskyldt for at være i et for tæt samarbejde med medicinalfirmaet Schering, som havde udviklet den nye meget omtalte medicin beta-interferon. Men det var vi ikke. Tværtimod lukkede vi totalt af over for firmaet, da de via et pr-bureau ville prøve at komme tættere ind på os«, siger Peter Kauffeldt.