På syv år er danskernes forbrug af håndkøbsmedicin mod svamp steget med over 50 procent. Hvor 9 ud af 1.000 indbyggere i 1994 dagligt smurte og vaskede sig mod den smitsomme infektion, var antallet i 2001 oppe på 14. Det viser tal fra Lægemiddelstyrelsens database. Stigningen skyldes imidlertid ikke, at infektionen på hud, negle, fødder og kønsdele rammer flere, men at danskerne fejlagtigt tror, at de har svamp og undlader at konsultere en læge. Dermed fejlbehandler de sig selv med creme og shampoo, som de køber uden begrænsning på apoteket. Receptpligten tilbage Statens Serum Institut, der forsker i bekæmpelse af smitsomme sygdomme, er bekymret over udviklingen. Misbruget kan i yderste konsekvens gøre det umuligt at behandle livsfarlige svampeinfektioner som blodforgiftning. Det fortæller overlæge og mikrobiolog Niels Frimodt-Møller. »Hvis en patient tager svampemidlet for hyppigt eller forkert, så er der risiko for, at svampen i kroppen bliver resistent - det vil sige modstandsdygtig - over for medicinen, som dermed ikke virker«, siger Niels Frimodt-Møller. »Bliver svampen først resistent over for stoffet ketoconazol, der findes i lægemidlet Nizoral, og som er i familie med stofferne i de andre svampemidler, bliver svampen samtidig resistent over for et andet stof, som hospitalerne anvender til at bekæmpe livstruende blodforgiftning. Det betyder, at man i værste fald ikke kan blive kureret for blodforgiftning. Derfor skal medicinen anvendes varsomt og bør fremover kun udleveres på recept«, siger han. Gennem de seneste år har fokus været på resistens over for antibiotika som penicillin, der bruges til at slå bakterier ihjel, og som kun udleveres mod recept. Men i lyset af danskernes overforbrug af svampemedicin vil Niels Frimodt-Møller nu sætte gang i flere undersøgelser af de aktive stoffer i lægemidlerne mod svamp. Midler bruges i flæng Overlæge, dr.med. Else Lyngsøe Svejgaard fra Bispebjerg Hospitals hudklinik har forsket i svampeinfektioner siden 1970'erne. Hun taler dagligt med patienter, der forveksler tør hud eller eksem med eksempelvis svamp i skridtet. Overlægen giver den massive markedsføring af svampeprodukter og den lette tilgængelighed skylden for overforbruget. »Antallet af patienter, der er smittet med svamp, er konstant«, siger Else Lyngsøe Svejgaard. »Men svampemidlerne bliver brugt i flæng mod eksem, tør hud og andre lidelser, fordi folk ikke går til lægen og får stillet den rigtige diagnose. I stedet køber de håndkøbsprodukter, som markedsføres heftigt i S-tog og på tv. Skal forbruget mindskes, er løsningen at gøre midlerne receptpligtige, som de var før 1989«, siger hun. Statens Serum Institut står ikke alene med sin frygt for, at overforbrug fører til resistens over for medicin. I en henstilling skrev EU-kommissionen i 2001, at medlemslandene skal »begrænse spredningen af resistens gennem forsigtig anvendelse af stoffer mod svamp, bakterier og virus i humanmedicin«. Desuden bør landene overveje kun at udlevere midlerne mod svamp på recept, hedder det. »Udviklingen herhjemme strider direkte imod anbefalingen fra EU«, siger Niels Frimodt-Møller. Lægemiddelstyrelsen har netop givet landets supermarkeder, materialister og tankstationer lov til at sælge lægemidler mod svamp - dog uden at spørge Statens Serum Institut til råds. »Vi har vurderet, at risikoen for at udvikle resistens ved forkert brug af svampemidler er forsvindende lille. Men skulle fremtidige analyser fra Statens Serum Institut vise det modsatte, er det naturligvis en mulighed, at medicinen igen bliver receptpligtig«, siger Per Helboe, kontorchef i Lægemiddelstyrelsen.