Oprør mod ny universitetslov

1.582 universitetslærere og forskere har skrevet under på en protest mod regeringens forslag til en ny universitetslov. De frygter især for forskningsfriheden og protesterer mod ledelsesreformen, som afskaffer demokratiet for alle de 12 universiteter under den nye lov. »Vi håber, at det vil få politikerne til at besinde sig på at indføre et så stift styringssystem, som der er lagt op til i reformen og i stedet skabe flertal for en mere åben rammelov«, siger tillidsmand Henrik Prebensen, Københavns Universitet Amager. Hver fjerde er imod Magisterforeningen har sammen med Forskeralliancen sendt e-mail rundt til cirka 6.500 ud af i alt 9.500 universitetsundervisere. 1.582 har direkte svaret, at de er imod loven, nogle mailadresser har ikke virket, og andre e-mail er blevet afvist af såkaldte firewalls. Henrik Prebensen, der har stået for undersøgelsen, mener, at man dermed kan konkludere, at mindst hver fjerde universitetsunderviser er imod loven. Ifølge fællestillidsmand i Dansk Magisterforening, Leif Søndergård, er der kun kommet få negative tilkendegivelser på forespørgslen. Imod eksternt flertal »Vi synes, det er meget flot, at så mange protesterer. Normalt har forskere mest fokus på deres eget fagområde og blander sig ikke«, siger Leif Søndergård, der henviser til Magisterforeningens undersøgelse i efteråret, der viste, at otte ud af ti ansatte er imod bestyrelser med eksternt flertal. Derudover er der store bekymringer for forskningsfriheden, efter at nogle bestemmelser i lovforslaget er blevet skærpet i forhold til udkastet. »Man har fjernet en sætning om, at den enkelte forsker har lov til selv at søge penge til sin forskning. Nu får universiteterne pengene, og de kan administrere de samlede midler. Dvs. med loven i hånden kan en given ledelse kræve ret over de midler, som er givet specifikt til den enkelte forskers projekt«, siger siger Leif Søndergaard og fortsætter: »De eksterne bevillingsgivere kan dermed ikke være sikre på, at deres penge går til det, de troede, de gik til.« Fri forskning er væk Han mener også, det er dybt problematisk, at det fremover skal være op til institutlederen at udpege forskningsområder. »Dermed har man fjernet den sidste del af den frie forskning. Det, som institutlederen beslutter, skal gå igen i den udviklingskontrakt, som ministeren skal godkende. Dvs. at ministeren kan sidde og godkende universiteternes forskning«, siger Leif Søndergård. Frihed skal bevares Forskningsordfører Lene Jensen (S), der sammen med regeringen og Kristeligt Folkeparti står bag forliget om universitetsreformen, har noteret sig protesten. »Det, der gør størst indtryk, er i forhold til forskningsfriheden, for det har været helt tilsigtet, at den under ingen omstændigheder skal forringes, og hvis det sker, må vi kigge på det. I forhold til ledelsesreform er vi nok grundlæggende uenige med protesterne i forhold til, hvad der er fornuftigt at gøre«, siger Lene Jensen, som er helt overbevist om, at Socialdemokraterne lægger de nødvendige stemmer til loven. Hverken DF eller R vil derimod stemme for. »Vi tror ikke på, at der findes en form for god universitetsledelse. Vi synes man skulle have valgt en meget mere liberal lovmodel, hvor universiteterne selv havde frihed til at bestemme, om styreformen skulle være den klassiske demokratiske eller med ansatte ledere«, siger Margrethe Vestager (R).