Studerende mangler omsorg

Uoverskueligt pensum, arrogante undervisere og manglende pædagogisk sans. Det angiver de studerende selv som en hovedårsag til, at mere end halvdelen af de unge på nogle studier dropper ud. »Universiteterne har svært ved at matche de forventninger, de nye studerende har til faglighed og pædagogisk kvalitet i undervisningen. Endnu mere tydeligt er det, at eleverne efterspørger 'care off' (omsorg, red)«, hedder det i konklusionen af »Ophørsundersøgelse årgang 2000« - som er en stor undersøgelse af frafald, som Københavns Universitet offentliggør mandag. Manglede kontakt Den har med udgangspunkt i de 5.513 elever, der blev indskrevet på Københavns Universitet i år 2000, kontaktet dem, der var droppet ud efter det første studieår, og spurgt dem hvorfor. 60 procent har svaret. »Og det, som springer mest i øjnene«, skriver rapporten, er, at 38 procent af de ophørte vurderer den pædagogiske kvalitet til at være »dårlig«, og 41 procent har manglet kontakt med underviserne. Halvdelen af de studerende er holdt op, fordi studiet ikke levede op til forventningerne. 13 procent fordi de faglige udfordringer var for store, mens det sociale liv på studiet ikke fungerede for 22 procent. Eleverne er forvænte fra gymnasiet Det skyldes i høj grad, at eleverne er for forvænte fra gymnasiet, siger studiechef Jakob Lange. »Overgangen fra gymnasium til universitet er brat. Det skyldes, at vi er mindre skoleprægede. Vi siger, at det er dit eget problem, om du kommer, og om du laver noget. Jeg tror hverken, det er strukturerne eller vores lærere, der er for dårlige pædagoger, men at det er overgangen fra de trygge omgivelser med strenge og myndige lærere til et meget stort universitet, hvor man let kan forsvinde. Her råber læreren jo ikke, hvis du ikke afleverer en stil, og det bliver ikke tjekket, om du kommer eller ej«, siger Jakob Lange, der understreger, at for nogle af de ophørte, er det en 'lykkelig skilsmisse', fordi de fandt ud af, at de hellere ville læse noget andet. Omsorg Den ansvarlige for undersøgelsen, Margrethe Markvard, mener, at universiteterne bliver nødt til at tage omsorgsspørgsmålet alvorligt. »Men man kan stille det spørgsmål, om det er universitetet, der skal yde omsorg, eller det er de unge, der er for omsorgskrævende», siger Margrethe Markvard, souschef i Studieadministrationen på Københavns Universitet. »Vi skal ikke nødvendigvis være meget nursende, men vi skal tage os mere af det. I vid udstrækning gør man stadigvæk det samme, som man har gjort i mange år på universiteterne. Underviserne siger, at de skal nå så og så meget i løbet af fem år, så de er nødt til at have en stor progression. Men vi er jo også nødt til at møde de studerende, der hvor de er«, siger Margrethe Markvard og henviser til, at man på Naturvidenskab netop har søsat en stor studiereform, som tager hånd om elevernes kritikpunkter. Nye initiativer Her skal brede indgange til studiet, så det endelige valg bliver udsat og integreret vejledning i undervisningen, mindske frafaldet. Vejledningen af studievalg skal også styrkes. Tallene dækker nemlig også over at knap halvdelen skifter til et andet studie, selvom 87 procent af dem var blevet optaget på deres 1. prioritet. For selvom der i år 2002 - to efter studiestart - kun var 58 procent tilbage af årgangen, så får 80 procent af afhopperne alligevel en uddannelse. Heraf 20 procent en mellemlang uddannelse som lærer eller pædagog. »Undersøgelsen skal netop bruges til at finde ud af, hvordan man kan sætte mere ind over for frafaldet«, siger rektor Linda Nielsen, der har erklæret frafald som et indsatsområde.