Pjæk og slendrian i folkeskolen

»Peter kommer ikke i skole i morgen, da han skal til koncert i aften«. Undskyldninger som denne bliver mere og mere udbredt i folkeskolen, fordi et stigende antal forældre betragter skolen som et tilbud, som ikke altid går forud for fritidsinteresser og familielivet. »Problemet er helt klart blevet værre. Jeg vil tro, at cirka 10 procent af forældrene betragter skolen som et tilbud, hvor de bare kan beholde deres børn hjemme, når de skal noget andet«, siger skoleleder Axel Bech fra Øster Farimagsgades Skole i København, hvor man har indført strikse fraværsregler af samme grund. Axel Bech forstår forældrenes behov for fleksibilitet, men har valgt den hårde linje, fordi eleverne ellers »rask væk mister 10-15 procent af undervisningen og dermed risikerer at komme voldsomt bagud«. Foruden fridage oplever skolerne også en stigende tendens til, at de ældste elever kommer og går, som det passer dem - hvilket forringer undervisningen for hele klassen. »Vi ved godt, at der er dette problem med slendrian i folkeskolerne, men i virkeligheden gør eleverne ikke andet end det, vi i forældregenerationen lærer dem. Vi vil holde fri, når det passer os, og deltager i fællesskabet når det passer os«, siger pædagogisk konsulent i Danmarks Lærerforening, Thomas Seeberg. Ingen sanktionsmulighed Bortset fra sygdom anviser folkeskoleloven ikke regler for, hvor meget fravær eleverne må have. Og da hverken Undervisningsministeriet eller kommunerne fører statistik over fravær uden 'fornuftig' årsag, er omfanget ikke kortlagt. Men skolelederne mærker også udviklingen. »Det er da bekymrende, at der efterhånden ligger så stor en markedsorienteret tænkning i folkeskolerne. Skolelederne bør reagere på slendrian, men vi kan jo ikke sanktionere, kun holdningsbearbejde«, siger formanden for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen, som opfordrer sine kolleger til at lave retningslinjer på området. Går ikke ind for flere regler Flere regler er dog ikke forældreorganisationen Skole og Samfunds kop the. »Det er i høj grad skolernes ansvar at gøre skolen så interessant og væsentlig, at børnene gider at møde op«, siger amtsformand Poul Grosen Rasmussen. Skole og Samfund mener, at folkeskolen bør være åben 365 dage om året, så den kan give fleksibilitet i en presset hverdag. »Man skal ikke forholde sig nonchalant til skolen, men hvis den enkelte elev ikke kan se formålet med at deltage i undervisningen, er det måske forklaringen«, siger Poul Grosen Rasmussen. Elevernes organisation indrømmer slendrian Danmarks Elevorganisationen (DLO) erkender, at mange elever »opfører sig fuldstændigt uansvarligt«, men skyder også på skolen. »Selv i de ældste klasser bliver vi behandlet som små børn. Vi lærer ikke, at det er vores eget ansvar at følge med i undervisningen, og at vi mister noget ved at pjække fra undervisningen«, siger DLO's formand Anne Bie Hansen.