Gymnasiereform tvinger unge til tidligt valg

En ny reform af de gymnasiale uddannelser får hård kritik. - Foto: Martin Lehmann
En ny reform af de gymnasiale uddannelser får hård kritik. - Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Allerede midt 9. klasse skal unge tage stilling til, om de vil være sygeplejerske, jurist i det offentlige eller projektleder i et reklamebureau. Det frygter interesseorganisationer, bliver konsekvensen af det forslag til en ny reform af de gymnasiale uddannelser, som regeringen fremlagde i sidste uge. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd er stærkt betænkelige ved, at hf skal målrettes til at sluse unge hurtigt igennem til de mellemlange uddannelser som for eksempel seminarier og sygeplejeuddannelserne. Nye drømme »Det kan godt være, at man drømmer om at blive sygeplejerske som 16-årig, men det er ikke sikkert, man gør det, når man er 19. Der lægges op til, at man meget tidligt tager et erhvervsvalg. For hvis det ikke er meningen, hvorfor betoner man så i den grad, at hf skal være mere praksisorienteret i forhold til enten at blive pædagog eller sygeplejeske? Der er en reel fare for, at hf bliver en egentlig forskole til bestemte uddannelser«, siger faglig sekretær Jørgen Pater i FTF, der er en interesseorganisation for 450.000 danske funktionærer og tjenestemænd. Han peger på, at niveauet på hf bliver lavere, når der skal være adgang direkte fra 9. klasse. Og selvom det i reformforslaget understreges, at hf stadig skal give adgang til lange videregående uddannelser, så mener Jørgen Pater, at hf'erne ikke får reel adgang til de videregående uddannelser uden at bruge ekstra tid på suppleringsfag, fordi de får for få A-niveau-fag, blandt andet skal dansk på hf fremover være på B-niveau. Hf nedgraderes Bekymringen deles af Gymnasieskolernes Lærerforening, der også organiserer hf-lærere. »I dag er hf i høj grad et tilbud til unge og lidt ældre og mere modne studerende, som ikke går den normale vej. Men i stedet for at styrke hf som et alternativ, så nedgraderer man værdien af hf, samtidig med at man gør den til en toårig paralleluddannelse på et lavere niveau. Vi er bekymrede for, at det bliver en sekundauddannelse, og at man svigter den særlige målgruppe, der er tiltrukket af hf«, siger Kurt Koudahl Petersen, uddannelseschef i GL. Hhx nedlægges Interesseorgananisationen for Handelsskolernes Ledelser stiller sig tvivlende over for, om man kan vejlede de unge så grundigt, som reformen lægger op til. Lederne er bekymrede over, at den etårige højere handelseksamen (hhx), som nyudklækkede studenter i dag tager for at få en kort erhvervsrettet uddannelse, foreslås nedlagt i reformen. »3.000 elever tager hvert år den omvej for at blive omskolet. Det er mange, der har valgt forkert. Og jeg har svært ved at se, at de kan opnå den samme omskoling ved at tage suppleringsfag. Det er en helt anden toning og et andet sprog, man lærer på den etårige hhx«, siger Annette Larsen, sekretariatschef. Hun advarer mod, at reformen lægger op til en yderligere skævvridning i de unges valg, så endnu færre får en erhvervsrettet uddannelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her