En storm af protester har rejst sig i Grønland, efter at ledelsen af den hjemmestyrefinancierede fjernsynskanal har besluttet at gøre den daglige tv-avis rent grønlandsk. Dermed udelukkes over en femtedel af befolkningen fra at følge med i fjernsynets aktuelle nyhedsudsendelser om grønlandske forhold. For at højne kvaliteten vil ledelsen for den grønlandske radio- og tv-station KNR fra 1. marts droppe de danske undertekster i de daglige tv-aviser. Ledelsen opfatter tekstningen som en hæmsko, fordi det tager lang tid at oversætte nyhedsindslagene. Den tid skal i stedet bruges til at arbejde journalis-tisk med nyhederne. Underteksterne vil derfor først komme på, når tv-avisen genudsendes dagen efter. Grønlands nye 'finansminister', Augusta Salling, der er formand for det borgerlige Atassut, opfordrer tv-ledelsen til at ændre beslutningen: »Det er vigtigt, at hele befolkningen får nyheder på samme tid. KNR's bestyrelse bør lave den beslutning om«. Politikere beklager beslutning Det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA) peger på, at omkring 12.000 ud af befolkningen på godt 56.000 ikke forstår grønlandsk: »Det her vil udelukke dem, der ikke taler grønlandsk, fra at følge med i samfundet. Det vil føre til isolering af sproggrupperne og skabe splid mellem dem«, siger IA's landstingsmedlem Henriette Rasmussen. Demokraternes formand, Per Berthelsen, beklager stærkt KNR's beslutning. 'Storm i et glas vand' Medarbejderne på tv-avisen afviser, at kvaliteten forbedres ved at udskyde oversættelsen til dagen efter: »Det tror vi ikke på. Hvis man vil gøre udsendelserne bedre er den eneste farbare vej at få nogle flere journalister og oversættere. Ingen er tjent med, at vi går bort fra de danske undertekster. Vi kommer til at miste 12-15.000 seere«, siger redaktionssekretær Iisaaq Olsen. Medarbejderne har protesteret til ledelsen. Men bestyrelsesformand Per Kunuk Lynge står fast på beslutningen og fastholder, at det vil føre til en kvalitetsforbedring - også af de danske oversættelser, når der bliver et døgn mere til at arbejde med dem. Han afviser at kommentere de politiske protester, så længe han ikke har modtaget dem skriftligt. »Men hvis der bliver indsamlet 10.000 underskrifter mod beslutningen, er det klart, at vi må lave den om«, siger KNR's bestyrelsesformand. Han afviser, at beslutningen er et led i en grønlandiseringspolitik, som det socialdemokratiske Siumut har gjort sig til en stærk talsmand for under den nye landsstyreformand Hans Enoksen. Men samtidig understreger Per Kunuk Lynge, at hovedsproget i Grønland er grønlandsk. »Jeg ser det her som en storm i et glas vand. Ingen protesterer mod KNR's mange dansksprogede udsendelser uden grønlandske undertekster. Men så snart der røres ved de danske undertekster, bryder der et uvejr løs«, siger KNR's bestyrelsesformand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























