Advarsel mod langtidsamning

Ammebørns langsommere vækst kan måske forklares ved brystmælkens indhold af farlige stoffer som pcb og kviksølv. Det siger en dansk miljøforsker, der mener, at vi i dag ved alt for lidt om forureningens indflydelse på modermælken til at anbefale amning i længere perioder. »Myndighederne siger, at kvinderne roligt kan amme deres børn i seks måneder. Men den anbefaling er for hurtig, for forureningsstoffernes rolle for barnets udvikling er endnu ikke bevist«, siger miljømedicineren, professor Philippe Grandjean, Syddansk Universitet. Miljøgifte gennem modermælken Philippe Grandjean og kolleger fra USA og Tyskland offentliggør torsdag en undersøgelse, der viser, at forureningsstofferne pcb og kviksølv i brystmælken kan være en medvirkende årsag til langsommere vækst hos spædbørn. »Man har længe vidst, at spædbørn vokser langsommere, når de ammes, men hvorfor det er sådan, er et mysterium. Vi påviser nu, at effekten måske kan forklares med overførsel af miljøgifte gennem modermælken. Desuden ser udsættelse for kviksølv i fostertilstanden ud til at spille en negativ rolle for barnet«, siger Philippe Grandjean. Fisk skader mælken Det internationale forskerhold undersøgte 182 færøske børn. Koncentrationerne af kviksølv i navlesnorsblodet og pcb i brystmælken blev målt, og ammeperiodens længde blev noteret. Ved 18-måneders alderen vejede børn, der udelukkende var blevet ammet i mindst seks måneder, godt et halvt kg mindre og var i snit 1,50 cm kortere end ikke-ammede børn. Tendensen var den samme om end mindre udpræget helt op til barnet var 42 måneder, fastslår forskerne i tidsskriftet FASEB Journal. »Risikoen er til stede, når mødrene spiser særligt meget fisk, og det gør man jo på Færøerne. De forurenende stoffer ophober sig i de største fisk i fødekæden, og via moderens mælk kommer de over i barnet. Det er klart, at mængden af disse farlige stoffer er langt lavere i Danmark end på Færøerne, fordi danske kvinder spiser langt færre fisk. Til gengæld mener vi, at påvirkningen af stofferne vil blive større, jo længere man ammer sit barn«, siger Philippe Grandjean. FN's sundhedsorganisation WHO anbefalede i 2001 at hæve ammeperioden fra at være fra 4-6 måneder til at være 6 måneder. Danmark tilsluttede sig i 2002 anbefalingen. Ingen ændringer »Vi har ingen grund til at tro, at seks måneders amning skulle være forbundet med nogen risiko. Og der skal altså mere end en enkelt videnskabelig undersøgelse til at ændre på vore generelle anbefalinger til danske mødre«, siger Sundhedsstyrelsens specialist på området, afdelingslæge Tove Petersen. Tove Petersen siger, at det ammede barn lige efter fødslen vokser hurtigt, men at ammebørn derpå godt kan have en lidt langsommere udvikling i forhold til børn, der får 'kraftfoderet' modermælkserstatning. »Men det er trods alt en kendsgerning, at danske børn i de seneste mange år faktisk er blevet større og ikke mindre end tidligere«, siger Tove Petersen. Sundhedsstyrelsen har flere gange undersøgt for potentielt farlige stoffer i modermælken, uden at det har givet anledning til at ændre på ammeanbefalingerne. Der er tjekket for stofferne dioxin, pcb, visse klorholdige pesticider, kviksølv og selen men ikke for eksempelvis de såkaldt bromerede flammehæmmere, der i både USA og Canada er fundet i store koncentrationer i kvinders brystmælk. I Sverige er der på 25 år påvist en 50 gange øgning af bromerede flammehæmmere i modermælk.