Det er ikke kun justitsminister Lene Espersen (K), der har taget imod sponsorgaver i sin ministertid. Mens justitsministeren har lånt tøj fra designfirmaet Munthe plus Simonsen og en barnestol fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, har kulturminister og partifælle Brian Mikkelsen i de senere år gået med briller, han har fået foræret af et optikerfirma. For fire år siden henvendte optikerfirmaet sig til kulturministeren, og Brian Mikkelsen tog imod tilbuddet om et gratis par briller. Nu har han imidlertid bestilt et nyt sæt briller - og denne gang betaler han selv. Alt for mange regler Episoderne har fået Det Radikale Venstre til at efterlyse klarere regler for, hvornår det er i orden for ministeren at modtage en gave. Der findes således ikke et klart regelsæt for ministres accept af gaver fra private, og hvis det står til Folketingets formand, Ivar Hansen (V), vil der heller ikke komme mere indlysende regler i fremtiden. »Vi har regler for mange ting herinde, men her er vi nok ude på et felt, hvor vi må sige, at det er op til den enkelte. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at gå rundt med en løftet pegefinger. Jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle trække grænsen«, siger Ivar Hansen, der dog gerne vil give det gode råd videre, at politikerne skal passe på med at tage imod gaver. Loven skal holdes Folketingets formand understreger samtidig, at politikerne selvfølgelig skal overholde skattelovgivningen. Men også her bliver det svært. For i modsætning til f.eks. almindelige personalegoder kan det være svært at fastsætte værdien på reklamegaverne. De er nemlig det værd, den enkelte selv synes. Ebbe Willumsen, kontorchef i Told & Skat, vil ikke gå ind i den konkrete sag om Brian Mikkelsens briller, men fortæller, at lån eller gaver, som ikke kan karakteriseres som vennetjenester, som udgangspunkt er skattepligtige. »Men problemerne med at fastsætte værdien er så store, at det kan være vanskeligt både for os og den pågældende at vurdere, om det skal skrives på selvangivelsen eller ej«, siger han. Stærk kritik Folketingets ombudsmand gjorde det allerede i 1976 klart, at ministre og embedsmænd har pligt til at afslå gaver, hvis de kan skabe en - begrundet eller ubegrundet - tvivl om, at de pågældendes afgørelser sker på upartisk måde. De konservative ministres velvillighed til at modtage gaver fra private virksomheder møder da også stærk kritik hos kolleger i folketingssalen. I forvejen har Det Radikale Venstre bedt justitsministeren forklare, hvordan hun kan bevare sin upartiskhed i sager, hvor hendes sponsorer er involveret, og flere andre finansordførere stiller sig kritiske over for gaveregnen. »Jeg synes ærligt talt, det er en underlig praksis, at ministre eller andre i offentligt embede skal rende rundt som omvandrende reklamesøjler. Offentlige personer bør ikke reklamere for et enkelt eller flere firmaer«, siger Enhedslistens finanspolitiske ordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil. SF's finanspolitiske ordfører, Ole Sohn, er enig. »Det kan jo give et om ikke bevidst, så et ubevidst afhængighedsforhold, der gør, at man vil se mere positivt på de firmaer, der har sendt gaver«, siger han. Kritik afvises Men Brian Mikkelsen afviser kritikken. Over for Holbæk Amts Venstreblad understreger han, at brillerne var en éngangsgave, at der ingen aftaler fulgte med, og at han ingen økonomiske interesser har i optikerbranchen. Om de gratis goder virkelig truer ministrenes uafhængighed, tør professor i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen ikke sige. Men han mener, at de konservative ministre har handlet meget uklogt. »Ministre er ekstremt sårbare på deres renommé, så det er svært at forstå, at en trænet politiker lader sig fange i at modtage gratis gaver. Det er jo torskedumt«, siger han.