Til kamp mod gymnasiale fejlvalg

Unge mennesker, der er på vej til at entre den mangfoldige uddannelsesarena, skal vælge rigtigt første gang. Det ønsker i hvert fald undervisningsminister Ulla Tørnæs, hvilket ifølge Undervisningsministeriet er årsagen til, at ministeren i sin redegørelse til Folketinget om de gymnasiale uddannelser foreslår, at vejledningen af de unge styrkes. Det skal ske ved, at den enkelte afleverende skole sammen med en ny vejledningsinstitution, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), tager konkret stilling til hver enkelt ansøger til en gymnasial uddannelse. »Med den nye vejledningslov vil vi sikre, at alle aspekter er belyst, således at det både er skolen og en vejledningsinstitution, der vurderer, om elevens valg er truffet på et realistisk grundlag. Skolen kender til elevens faglige standpunkt, og vejledningsinstitutionen kender uddannelsessystemet«, siger pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet, Per Bredholt. Fejlvalg begrænses Han understreger, at ændringsforslaget ikke er udtryk for en kritik af vejledernes hidtidige indsats, men at det snarere er rammerne for vejledningen, der trænger til at blive kridtet op. Om der er tale om, at for mange havner i gymnasiet, ønsker hverken han eller andre i Undervisningsministeriet at tage stilling til. »Selvfølgelig er der nogle fejlvalg, og det vil der altid være - det handler om at begrænse de fejlvalg så meget som overhovedet muligt, for det er til glæde både for den enkelte og for samfundet. Der er ikke noget værre, end hvis man havner i en uddannelse, man ikke kan klare - man kommer til at lide en række nederlag«, siger Per Bredholt. I dag træffer eleven sit valg af uddannelse på baggrund af en såkaldt uddannelsesplan, som han har arbejdet med siden 6. klasse. Ved afslutningen af skoletiden tager skolevejlederen sammen med klasse- og faglærere stilling til, om elevens ønsker er realistiske. Per Rye, der er formand for skolevejledernes forening, Tandhjulsforeningen, kan ikke umiddelbart se, hvor regeringens forslag adskiller sig fra den vejledningsprocedure, skolerne anvender i dag. »Hvis elevens valg er realistisk, har skolen ingen indvendinger - det betyder, at vi ikke gør nogen bemærkninger. Men der er taget stilling til hver eneste elev i det øjeblik, han forlader folkeskolen«, siger Per Rye og understreger, at uddannelsesplanerne blev indført i 2000. De første elever med en plan er derfor endnu ikke helt uddannelsesmodne, og uddannelsessektoren har derfor stadig den fulde effekt af planerne til gode. Han mener ikke, at skolevejledningen, som den er i dag, giver anledning til, at for mange unge for eksempel vælger det almene gymnasium. Ud over at reducere fejl- og omvalg ønsker regeringen med den nye gymnasiereform også at give rektoren eller forstanderen på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner beføjelse til at afgøre, hvorvidt en elev skal rykke op på næste klassetrin.