De små sygehuse lukker blodbanker

Amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab har vedtaget en ny opbygning af hele det danske blodbanksystem. Det betyder endegyldigt farvel til et gammelt koncept, hvor alle landets sygehuse per tradition har haft egen blodbank. De nuværende godt og vel 50 blodbanker skal reduceres til 15-20 amtslige transfusionscentre. »Vi har nu fået en samlet, landsdækkende løsning på problemet med de alt for mange blodbanker i Danmark. Det er lykkedes at blive enige om en struktur, der går på tværs af alle amtslige og regionale skel, og det vil jeg ikke tøve med at kalde en lille revolution«, siger formanden for Amtsrådsforeningens Sygehusudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S), Viborg, til Politiken. Stor sikkerhed Så sent som i midten af 1990'erne havde Danmark over 80 blodbanker. Efter en række sammenlægninger nåede tallet ned på 50. Men det var stadig et uhyre stort antal sammenlignet med en række andre vestlige lande, som har opereret med ét eller to transfusionscentre på landsplan. Det gælder eksempelvis Holland, Skotland og Finland. Stigende kvalitetskrav Baggrunden for ønsket om at centralisere blodbankerne er primært de stigende internationale kvalitetskrav og standarder, som Danmark skal følge. Overvågningen af kvalitetsniveauet kan lettere sikres, når det tappede blod er samlet få steder. Dette indebærer samtidig en optimal sikkerhed for de patienter, der skal have gavn af blodet. Økonomien en anden årsag En væsentlig årsag er også den gamle traver - økonomien. Stordrift på få enheder er billigere end smådrift på mange enheder. »Den nye struktur betyder, at mange små sygehuse nu skal hente blod på et amtsligt center, men det gør de i forvejen for en række blodtypers vedkommende. Hele systemet skal bygges op med fælles it-standarder, og det betyder, at man på sygehusene bare kan gå ind på nettet og se, hvor man kan få det rigtige blod. En vigtig del af konceptet er også, at selve donortapningen stadig skal foregå ude på lokalt niveau«, siger Bent Hansen. Tre regioner Den nye blodbankstruktur opdeler landet i tre regioner, der skal tage sig af spørgsmål som uddannelse og den for lagerstyringen nødvendige logistik. Helt overordnet - på det nationale plan - løses spørgsmål om f.eks. udbud af blodproduktionsopgaver og it-løsninger. 'En ualmindelig fornuftig løsning' På Statens Serum Institut, der er storproducent af blodprodukter, hilses den nye struktur med begejstring. Administrerende direktør Nils Strandberg Pedersen kalder det »en ualmindelig fornuftig løsning og et klart fremskridt«. »Det er fantastisk godt, at amterne nu har fået bragt dette på plads, for det kan kun betyde en endnu bedre kvalitet af transfusionsblod og blodprodukter i Danmark. Der er jo vitterligt tale om en farmaceutisk produktion, og her må der altså stilles store kvalitetskrav. Fra de små blodbankers side har det været uhyre vanskeligt at leve op til de krav«, siger Nils Strandberg Pedersen. Statens Serum Institut har hidtil haft eneret på at forsyne de offentlige sygehuse med blodprodukter. Det har instituttet stadig - året ud. Andre virksomheder får lov Men 1. januar træder en ny blodforsyningslov i kraft, og den vil give andre virksomheder - også fra de øvrige EU-lande - adgang til på markedsvilkår at fremstille eller forhandle blodprodukter til sygehusene. Det ligger dog fast, at der fortsat vil blive tale om dansk blod til danske patienter. Den nye lov fastholder samtidig det gamle danske donorsystem, som er baseret på frivillige og ulønnede bloddonorer.