Soldaters kræft undersøges

Forsvaret lægger nu op til en grundig undersøgelse af røntgenstråling fra radarer og kræfttilfælde hos nuværende og tidligere soldater. Samtidig medgiver forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) i et svar til Folketinget for første gang, at der kan være en sammenhæng mellem stråling og kræft. Efter et møde i Forsvarskommandoen i går anbefalede den såkaldte radargruppe, at man sætter fokus på stort set alle radarsystemer i Danmark og desuden finder frem til de tusindvis af soldater, der har gjort tjeneste med radar fra 1950'erne og til i dag. »Jeg er relativt tilfreds«, siger Torben Høgh, arbejdsmiljøekspert fra Centralforeningen af Stampersonel i forsvaret, der som repræsentant for de ansatte længe har presset på for en undersøgelse. Historisk undersøgelse Torben Høgh fremhæver, at forsvaret nu både skal grave i historikken for blandt andet at belyse, om radarfolkene fik større stråling end de tilladte grænseværdier dengang under den kolde krig, hvor radarrørene endnu ikke var beskyttet af blyplader og andre skjolde. Og undersøge, om de nuværende radarer er skadelige. Det sidste er tilsyneladende påkrævet, for i svarene til Folketinget erkender forsvarsministeren også, at man ikke ved, om de nuværende radaranlæg »udsætter omgivelserne for samme mængde stråling som tidligere«. Ingen restriktioner for gravide Der findes heller ingen overordnede restriktioner for gravides færdsel i radar-områder. Svend Aage Jensby påpeger dog, at strålingen kun kan give kræft, hvis den tilladte dosisgrænse overskrides. Og at man med de beskyttelsesskjolde og blyplader, der blev installeret i midten af 1980'erne, har strålingsniveauer, der er under de tilladte grænseværdier. Sagen skal afdækkes Det har ikke været muligt at få forsvarsministeren til at uddybe svaret, og spørgeren, den radikale Kim Sejr, er endnu ikke tilfreds: »Denne sag skal afdækkes helt og fuldstændigt. Vi skal have undersøgt, dels om der er nogen risiko ved at arbejde med radarer i dag. Dels om sammenhængen mellem radararbejde og kræft under den kolde krig«, siger Kim Sejr. Torben Høgh er enig: »Det er grotesk, at der ikke er restriktioner for gravide. Og helt generelt skal det være trygt at gå på arbejde i forsvaret. Krav på undersøgelse Både nuværende og tidligere soldater har krav på at få sagen undersøgt til bunds«, mener han. Sejr og Høgh mener, at det er forkert, hvis ministeren og Forsvarskommandoen vil afvente resultaterne af en tysk undersøgelse af 4.000 tidligere radarteknikere og 4.000 værkstedsteknikere. »Når forsvaret har gravet det gamle personel frem, kan de let krydstjekke med cancerregistret for at se, om der er overhyppighed af kræft«, påpeger Torben Høgh. Tusinder sager i NATO-lande Tusindvis af nuværende og tidligere NATO-soldater har rejst sager i Tyskland, Holland, Belgien, Grækenland - og senest også USA og Danmark. I USA anlagde 450 europæiske kræftramte og pårørende sag i oktober i El Paso, Texas, hvor de i sin tid blev trænet til arbejdet med radarerne. Erstatningskravene mod de tidligere radarproducenter kan løbe helt op i tre milliarder kroner, og ifølge professor Anthony Sebok fra Brooklyn Law School overvejer amerikanske ekssoldater at følge trop. I Danmark konkluderede Arbejdsstyrelsen i november, at det er »overvejende sandsynligt«, at den halskræft, som seniorsergent Finn Carlsen fra Flyvevåbnet slås med, skyldes røntgenstråling.