Rockere har lige så meget ret som alle andre til gå på café og bar, hvis de bare opfører sig ordentligt. Det slog en enig domsmandsret i Hillerød fast, da en Bandidos-relateret mand fik tilkendt en erstatning på 600 kroner for uberettiget anholdelse på Café Hoe i Hillerød for halvandet år siden. Med dommen er tæppet trukket væk under den aftale, som beværtningerne og politiet i Hillerød har indgået om at forbyde rockere at komme på byens cafeer og barer. Rockeren kom på cafeen i almindelig hvid skjorte, cowboybukser og nypudsede sko, som hans advokat Bjørn Elmquist siger det. Sammen med en kammerat satte han sig stille og roligt ned, drak en sodavand og så tv. Ukendt anmelder I retten blev det aldrig klart, hvem der egentlig ringede til politiet og fortalte, at en rocker overtrådte caféforbuddet. Men i hvert mødte politiet op og forlangte, at manden skulle forlade Café Hoe. Da han nægtede, blev han anholdt og på den måde fulgt ud af cafeen. Af principielle grunde besluttede rockeren sig for at forsøge at få prøvet sagen i retten. Domsmandsretten lagde i afgørelsen vægt på, at politiet skulle have haft en konkret grund til at smide manden ud af cafeen. Alene det, at politiet vidste, at han var rocker, var ikke grund nok. Hillerød er ikke den eneste politikreds, der har lavet en sådan aftale om at hjælpe cafeer og værtshuse med at holde rockerne ude.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























