Kriminalstatistik har ingen overvægt af indvandrere

Lyt til artiklen

Når forskerne fra Justitsministeriets Forskningsenhed forsøger at rense statistikken for sociale og økonomiske forskelle, er indfødte danskere nøjagtigt lige så meget eller lige så lidt kriminelle som indvandrere og deres efterkommere. »Hvis der er en fordom om, at indvandrere begår mere kriminalitet, er undersøgelsen med til at afkræfte den fordom«, siger forskningschef og kriminolog Britta Kyvsgaard om den undersøgelse, hun og Susanne Clausen, begge fra Justitsministeriet, netop har offentliggjort. Metoden De to forskere har indledningsvis talt op, hvor mange anmeldte overtrædelser af straffeloven der har været i hver kommune for hver 1.000 indbyggere. Derefter har de opstillet den forventede kriminalitet i hver kommune og politikreds ud fra forhold, der kan påvirke kriminaliteten som f.eks indkomst, uddannelsesniveau, baggrund i by eller på land og social status. Endelig har de sammenlignet de to tal, og i kommuner og politikredse, hvor de to tal afviger kraftigt, har de prøvet at se på befolkningssammensætningen. Altså: Hvordan ser befolkningen ud i en kommune, der har henholdsvis mere og mindre kriminalitet, end man burde forvente. Fattige kommuner 'topper' Den øvelse har vist, at kommuner med mange bistandsklienter, mange lavt uddannede, mange enlige mødre og mange langtidsledige har flere straffelovsovertrædelser end gennemsnittet af kommuner. Omvendt har kommuner med f.eks. mange højt uddannede, mange på arbejdsmarkedet og mange 10-14-årige - og dermed familier med hjemmeboende børn - lav kriminalitet. Ingen betydning for antallet overtrædelser Til gengæld har mængden af indvandrere ikke betydet noget for mængden af overtrædelser, fortæller Britta Kyvsgaard. Folk med etnisk baggrund har ofte dårlig social og økonomisk status, og de to forhold betyder meget mere for niveauet af kriminalitet. En indvandrer er altså hverken mere eller mindre kriminel end en etnisk dansker, hvis de to i øvrigt har lige vilkår. Tekniske grunde Britta Kyvsgaard understreger, at der kan være tekniske grunde til nogle af forskellene - f.eks. slår sommerhuskommuner som Trundholm igennem som højkriminelle, udelukkende på grund af mange sommerhusindbrud. Men undersøgelsen er et brugbart instrument, når borgmestre og politi skal finde ud af, hvor de bør satse kriminalpræventivt, vurderer hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her