Enhedslisten skærper den røde profil

Enhedslisten skal hvæsse kniven over for Socialdemokratiet og kæmpe for at fremstå med en skarpere socialistisk profil. Det er der bred enighed om i partiet, men de hårdeste strammere har ikke opbakning til et forslag om at stille betingelser for igen at bringe en socialdemokratisk statsminister til magten. Det står klart efter, at strammerne tabte en afstemning stort på Enhedslistens årsmøde lørdag på Nørre Gymnasium i København. Behov for at markere profilen Strammerne i en såkaldt 'Otte-bande' mener, at Enhedslisten skal kræve en minimumsaftale for at pege på en S-ledet regering, hvis Socialdemokratiet efter et valg igen får mulighed for at danne regering. »Vi har et enormt behov for at tydeliggøre, hvem vi er. Vi bliver nødt til at tage ved lære af, at Socialdemokratiet i 1990'erne stod for en væsentlig afmontering af velfærdsstaten, for dybtgående og voldsomme privatiseringer og for dybtgående forandringer af den offentlige sektor«, siger tidligere folketingsmedlem Søren Kolstrup fra 'otte-banden'. 'Vi kan jo ikke pege på en borgerlig regering' Modstanderne er den meget hårde linje - heriblandt folketingsgruppen - frygter, at sådan et krav ville svække Enhedslisten, fordi partiet reelt ikke har andre muligheder end at pege på en S-statsminister. »Vi kan jo ikke pege på en borgerlig regering, og det er en tom demonstration at sige, vi kræver noget for at pege på jer, og hvis vi ikke får det, så peger vi på jer«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil fra folketingsgruppen. Dyb, dyb nød Det dilemma anerkender strammerne. »I den situation skal vi bare gøre det helt klart, at det er af dyb, dyb nød, at vi peger på Socialdemokratiet, og at vi vil gøre livet så hedt for en sådan regering, som vi kan. Det betyder, at vi skal være klar til at bruge det stærkeste våben - nemlig et mistillidsvotum«, siger Søren Kolstrup. Kritikerne af den hårde linje fastholder, at Enhedslisten også i 90'erne var klar til at vælte Nyrupregeringen. Forstår godt frustrationerne Men erkender, at de mange år som parlamentarisk grundlag for SR-regeringen har givet problemer med profilen. »Jeg forstår utrolig godt frustrationerne. Det er da et problem, at folk har opfattet os som en del af regeringssamarbejdet, selv om vi aldrig har stemt for en finanslov. Så vi skal da melde klarere ud og være i klarere opposition til Socialdemokratiet«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Ubehagelig klemme hvis S siger ja Hun mener dog, at Enhedslisten ville komme i en ubehagelig politisk klemme, hvis S rent faktisk sagde ja til at lave en aftale. »Så ville vi i endnu højere grad end tidligere blive sikkerhedsnet og støtteparti for en sådan regering«, mener Rosenkrantz-Theil. Strammerne mener, at den frygt er ubegrundet, fordi Socialdemokratiet efter deres opfattelse aldrig ville sige ja til Enhedslistens krav. Ønske om hårdere opposition Forslaget om at kræve en minimumsaftale med S blev nedstemt af de 250 delegerede på årsmødet lørdag, men der er et udbredt ønske i baglandet om hårdere opposition til Socialdemokratiet. »Vi skal fastholde, at vi peger på en socialdemokratisk statsminister som det mindste onde. Men vi skal blive bedre til at føre oppositionspolitik og til at markere, at vi aldrig freder en S-ledet regering«, siger Mette Bloch Hansen fra Vesterbro. Andre temaer på årsmødet, der fortsætter søndag, er Enhedslistens modstand mod krigen i Irak og mod udliciteringer.