Strid om den danske Irak-holdning

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil ikke give et klart svar på, om Danmark er rede til at gå i krig mod Irak uden en ny resolution i FN's Sikkerhedsråd. »Jeg vil ikke begive mig ind i spekulationer på nuværende tidspunkt, før vi har set udfaldet af de allersidste bestræbelser i FN-sporet«, sagde han med henvisning til den frist på 24 timer, som USA, Storbritannien og Spanien gav Irak fra deres topmøde på Azorerne. Anders Fogh Rasmussen sagde i TV2-programmet Dags Dato, at regeringen meget nøje vil overveje situationen, hvis der ikke kommer en ny FN-resolution, og at det vil ske i samråd med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og de politiske partier. »Men én ting vil jeg gerne gøre klart: I konflikten mellem diktatur og demokrati må man vælge side og støtte demokratiet«, tilføjede han. Lykketoft: Der er ingen tvivl Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, tager skarp afstand fra statsministerens udlægning af situationen. Han slår fast, at S under ingen omstændigheder vil støtte dansk deltagelse i en Irak-krig uden et klart FN-mandat. »Den måde, statsministeren fremstiller tingene på, er ikke den rigtige, og jeg er dybt bekymret over den måde, han prøver at fortolke både nutiden og historien på. Fordi det tyder på, at statsministeren ikke har gjort op, at Danmark selvfølgelig ikke kan deltage i nogen militær aktion, der ikke har et klart mandat fra FNs Sikkerhedsråd, i den situation, vi er i lige nu«, siger Mogens Lykketoft. Radikale vil heller ikke lægge stemmer til Den radikale tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen er, i lighed med Mogens Lykketoft, forbavset over Anders Fogh Rasmussens udtalelser. Heller ikke De Radikale vil lægge stemmer til dansk deltagelse i en krig, hvis det sker uden et nyt FN-mandat. »Det undrede mig, hvad statsministeren sagde. De to situationer ligner overhovedet ikke hinanden. Som jeg husker det, var der i 1998 tale om, at FN»s våbeninspektører blev smidt ud af Irak, og en gammel FN-resolution, som skulle skaffe inspektørerne adgang, blev tilsidesat. Der var vist heller ingen væsentlig strid i Sikkerhedsrådet dengang«, siger Niels Helveg til Ritzau.