Flere kan reddes med stød i hjertet

Hvert år falder flere tusinde mennesker i Danmark om af et pludseligt og uventet hjertestop. Nogle af dem genoplives ved hjertemassage og hurtig behandling med såkaldte hjertestartere, som alle ambulancer i dag er udstyret med. Men endnu flere kunne reddes, hvis hjertestarterne var tilgængelige på steder, hvor mange mennesker samles, og risikoen er størst. Det mener Dansk Råd for Genoplivning (DRG), som i dag har indbudt til konference i København om brugen af automatiske eksterne defibrillatorer, på dansk kaldet hjertestartere. Det er apparater, som ved hjælp af elektriske stød kan sætte et standset hjerte i gang igen. Mangler politik »Hjertestarterne giver rigtigt gode resultater og bedre overlevelse. Men i Danmark har vi endnu ikke gjort os overvejelser over, hvordan vi skal bruge dem, hvor de skal hænge, hvem der skal betjene dem, og hvem der skal betale dem«, siger overlæge og leder af Traumecentret på Rigshospitalet Freddy Lippert, der også er formand for DRG. »Skal vi have dem på S-togsstationerne og i Metroen? Skal de være tilgængelige ved maratonløb? I store indkøbscentre og i idrætsanlæg? Vi mener, der mangler en overordnet politik på området«, siger Freddy Lippert. Konferencen i dag skal sætte gang i en offentlig debat om emnet og ventes selv at munde ud i en række anbefalinger. Samtidig præsenteres de første resultater fra Dansk Hjertestopregister - en ny database, der skal samle viden fra hele Danmark om hjertestoppatienter og om deres skæbne. Resultaterne holdes stadig tæt ind til kroppen af Hjertestopregistrets leder, professor Christian Torp-Pedersen, Bispebjerg Hospital. Han henviser til tidligere bud, der anslår, at de pludselige og uventede hjertestop på årsbasis rammer omkring 4.000 danskere, og at tal fra andre europæiske lande viser en gennemsnitlig succesrate med genoplivning på fem procent. Vågner op med hjerneskade På steder i USA, hvor hjertestarterne er almindelige, er den andel helt oppe på 20 procent. »Hvis vi bare kan nå op på ti procent, ville det være en stor gevinst«, siger Christian Torp-Pedersen. Genoplivning efter et pludseligt hjertestop kan imidlertid også have en bagside. En mindre del af de genoplivede vågner op til en tilværelse med hjerneskade, fordi hjernen har været for længe uden ilt. Der findes ikke i dag data for, hvor mange det drejer sig om. Et bud fra chefen for Kardiologisk Klinik på Hvidovre Hospital, Gorm Jensen, lyder på 60 om året. »Men det kan kun blive et gæt - regnet ud fra, at vi på Hvidovre måske har to tilfælde af den slags hvert år, og vi dækker cirka tre procent af befolkningen«, siger Gorm Jensen. Christian Torp-Pedersen håber, at Hjertestopregistret i løbet af et par år også vil være i stand til at levere den slags data.