Med et notat fra Udenrigsministeriets Folkeretskontor i hånden argumenterer den danske regering for, at der er et juridisk grundlag for at føre krig mod Irak, uanset modstanden i FN's Sikkerhedsråd. Men notatet imponerer hverken oppositionen eller en ekspert i internationale forhold, som kalder det selvmodsigende og i strid med de faktiske forhold. »Det er ikke nogen neutral, juridisk redegørelse. Det er et klart politisk notat, hvor konklusionerne er givet på forhånd«, siger Poul Villaume, der er professor ved Københavns Universitet og ekspert i internationale forhold. Resolution 1441 er ikke nok I et bemærkelsesværdigt afsnit af notatet vurderer Udenrigsministeriet, at resolution 1441 ikke i sig selv »indeholder den nødvendige bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd til magtanvendelse«. Og resolutionen må yderligere fortolkes sådan, at den midlertidigt sætter de tidligere Irak-resolutioner ud af kraft, vurderer juristerne i Udenrigsministeriet. Men konklusionen er alligevel, at krigen har et juridisk fundament, fordi det står klart, at Irak ikke efterlever kravene om at destruere sine masseødelæggelsesvåben. Ministeriet mener altså, at alene det, at Sikkerhedsrådet har behandlet sagen, gør, at de gamle resolutioner med mulighed for magtanvendelse på ny er gældende. »Udenrigsministeriet slår sig selv for munden. Man kan ikke både sige, at resolution 1441 suspenderer nr. 687, og samtidig bruge 687 som det juridiske grundlag for at gå i krig. Det er en underlig argumentation. Man forsøger at opløse det politiske spørgsmål om krig eller fred i en folkeretlig tåge«, siger Poul Villaume. Han peger også på, at Udenrigsministeriet skriver, at »der foreligger bevidste, substantielle krænkelser på centrale områder« af de krav og betingelser, som Sikkerhedsrådet har opstillet: »Det er en klar, politisk vurdering af forløbet i de seneste to-tre måneder. Det er en fortolkning af, at resolution 1441 er overtrådt. Men det må være op til Sikkerhedsrådet at afgøre det. Et enkelt land kan ikke tiltage sig retten til at fortolke det«. Politisk virkelighed Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, lægger vægten på den politiske virkelighed. »Jeg tror, der kan fremsættes mange forskellige folkeretlige vurderinger. Jeg lægger mere vægt på den politiske baggrund for resolution 1441. Efter min erindring var der et flertal af landene i Sikkerhedsrådet, der udtrykkeligt sagde, at denne resolution ikke var en automatisk godtagelse af en militær aktion. På den baggrund er det jo meget stærkt at sige, at der ligger en hjemmel i 1441, når et flertal af dem, der stemte, har sagt det modsatte«, siger Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft. I notatet skriver Udenrigsministeriet, at våbeninspektørernes bestræbelser har været »forgæves, ligesom en fortsættelse heraf er udsigtsløs«. »Det er en fortolkning, der går stik imod våbeninspektørernes udtalelser. De har ikke sagt, at deres arbejde har været forgæves eller er udsigtsløst. Tværtimod har de sagt, at de har brug for mindst en måned mere. Udenrigsministeriets fortolkning står i lodret modsætning til, hvad våbeninspektørernes leder, Hans Blix, har udtalt. Og udenrigsminister Per Stig Møller har jo selv sagt, at Danmarks endelige stillingtagen i den her sag ville afhænge af våbeninspektørernes udtalelser om deres resultater«, siger professoren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























