Behandling af demens betaler sig

Tidlig opsporing af demente med Alzheimer og medicinsk behandling af patienterne koster ikke samfundet en øre. I bedste fald kan der endda spares penge på en forstærket indsats på den front - i værste fald vil det være udgiftsneutralt for samfundet. Selv om medicinen er dyr, og det også koster penge at få patienten diagnosticeret, spares der i den anden ende enorme summer på ekstra udgifter til pleje af disse patienter, fordi medicinsk behandling - selv om den ikke kan helbrede sygdommen - forsinker udviklingen, så patientens leveår med demens i svær og meget plejekrævende grad bliver færre. Det viser en udregning fra DSI Institut for Sundhedsvæsen, som i går blev præsenteret på en demens-konference i København. Og så tager regnestykket endda slet ikke højde for den forbedrede livskvalitet, som en opbremsning af sygdommen betyder for både patienterne selv og de pårørende. »Der har været en tendens til, at samfundet har sværere ved at acceptere medicinudgifter til ældre mennesker. Som læge er det ikke mit hovedformål at spare penge, men at sikre patienterne den bedst mulige behandling og livskvalitet. Men det er da tankevækkende, at en forstærket behandlingsindsats i værste fald er udgiftsneutral«, siger leder af Rigshospitalets Hukommelsesklinik, professor, dr.med Gunhild Waldemar. Usikkerheden om, hvorvidt samfundet vil spare penge eller i hvert fald ikke vil få ekstra udgifter ved en tidlig opsporing og medicinsk behandling, hænger sammen med manglende sikker viden om, hvorvidt patienter i medicinsk behandling lever længere. Nogle eksperter siger, at den medicinske behandling ingen indflydelse har på levetiden med demens - kun på sværhedsgraden. Direktør for DSI Institut Jes Søgaard mener, at der kan være tale om en let forlænget levetid og derfor også større udgifter. »Så min konklusion er, at en forøget indsats på behandlingssiden netto formentlig er udgiftsneutral«, siger han. Regnestykket bliver mere og mere relevant. Seks-syv procent af befolkningen over 65 år får en demenssygdom, og andelen stiger med alderen. I dag lever cirka 100.000 danskere med en demens. Med den stigende levealder forventes det tal i 2030 at være steget til over det dobbelte, oplyser Gunhild Waldemar. Halvdelen af de demente lider af Alzheimer og yderligere 20 procent af en kombination af Alzheimer og andre demenssygdomme. Der findes i dag på det danske marked fire forskellige lægemidler, som har en dokumenteret effekt på Alzheimer - heraf tre på sygdommen på det lette og moderate stadium og ét, der også virker i den moderat-svære fase. Men kun omkring 5.000 patienter er i dag i medicinsk behandling. Det er ifølge Gunhild Waldemar kun mellem en tiendedel og en femtedel af dem, der kunne have glæde af medicinen. »Holdningen har i vidt omfang været, at der alligevel ikke var ret meget at gøre ved sygdommen, så man kunne lige så godt bare vente på en plejehjemsplads«, siger læge Peter Johannsen, Neurologisk Afdeling på Århus Kommunehospital. »Men alle demente patienter kan behandles, selv om kun få af dem kan kureres«.