Venstre vil hjælpe ejere af giftgrunde

Borgere bør kunne søge økonomisk kompensation, hvis de føler sig udsat for en urimelig økonomisk belastning, fordi deres grund er blevet erklæret forurenet. Som led i en større justering af jordforureningsloven fra 1999 foreslår formanden for Folketingets Miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V), at der oprettes en særlig pulje for borgere, der er kommet i klemme i det komplicerede regelsæt om jordforurening. »Når vi får justeret loven, må vi passe på, at vi ikke taber den del på gulvet, som er kommet i klemme i de år, hvor loven har virket. Det kan ikke være meningen, at den gruppe skal være tabere. Så vi må se på, hvordan vi kan hjælpe dem i form af en pulje, så de kan få en del af pengene eller få forbedret lånevilkårene«, siger Eyvind Vesselbo. Ny redegørelse til efteråret Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) vil til efteråret præsentere en større redegørelse for jordforureningsloven, hvor Eyvind Vesselbo ønsker en kortlægning af lovens privatøkonomiske, samfundsøkonomiske og juridiske konsekvenser. »Humlen er, at vi må se langt mere på forholdet mellem miljøet og de penge, der skal bruges på jordrensning. Blandt andet er vi nødt til at se på mere diffenrentierede grænseværdier«, siger Eyvind Vesselbo. Tusindvis af grunde Hele baggrunden er en massiv jordforurening gennem årtier. Forurenede grunde kan opdeles i tre grupper. For at kortlægge jordforureningen starter amterne med at studere arkiver over byggesager, arkiver under politi og brandvæsen samt gamle telefonbøger. Miljøstyrelsen har ikke overblik over, hvor mange grunde, det drejer sig om, men det kan snildt dreje sig om 30.000-40.000 styk. Efterhånden som amterne bliver klogere, er det muligt at befri nogle grunde for mistanke eller klassificere jordlodderne i gruppe V1 for 'begrundet mistanke'. I øjeblikket er der 7.300 grunde i den kategori. Oven i det antal skal lægges 9.000 grunde i gruppe V2, hvor der er målt forurening - 16.300 i alt. Næste skridt kan være en oprensning. Hvis der er tale om en boliggrund, så er hovedreglen ifølge Lars Kaalund, der leder Amternes Videnscenter for Jordforurening, at det offentlige betaler »med mindre man selv har forurenet eller har købt en grund med forurening og har fået nedslag i prisen«. Data på Internettet Data for de 16.300 grunde er umiddelbart offentligt tilgængelige i alle amter blandt andet på internettet. I Vestsjællands Amt er man gået et skridt videre. Amtet har lidt over 1.000 forurenede grunde i gruppe V1 og V2 plus 3.126 grunde under 'løsere mistanke'. Efter at have indhentet en vejledende udtalelse fra Datatilsynet vurderer Vestsjællands Amt, at det er juridisk i orden at lægge også disse 3.126 grunde ud til beskuelse på internettet. Udvalgsformand Søren Wolstrup fra Vestsjællands Amt forstår godt, at det for mange grundejere er ubehageligt at få beskeden. Han mener, det centrale spørgsmål er, om det ikke er værre først at få klar besked, den dag man ønsker at sælge - og allerede har bundet sig til køb af en anden ejendom. Mindsket værdi På linje med Eyvind Vesselbo kritiserer også Parcelhusejernes Landsforening offentliggørelsen, for stemplet 'måske forurenet' mindsker værdien af en grund. En konsekvens er, at grunden bliver sværere at belåne. Datatilsynet har netop modtaget en klage over Vestsjællands Amt, og tilsynet skal nu vurdere, om amtet har forbrudt sig mod persondataloven. Direktør Janni Christoffersen fra Datatilsynet påpeger, at forringede grundpriser ikke indgår som et hensyn, der skal tages.