Sløset kontrol af tålt ophold

Den tidligere irakiske hærchef er ikke den eneste mistænkte krigsforbryder på tålt ophold i Danmark, som har haft held til at flygte. - Foto: Peter Hove Olesen
Den tidligere irakiske hærchef er ikke den eneste mistænkte krigsforbryder på tålt ophold i Danmark, som har haft held til at flygte. - Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Den tidligere irakiske hærchef er ikke den eneste mistænkte krigsforbryder på tålt ophold i Danmark, som har haft held til at flygte, mens den borgerlige regering har været ved magten. Ud over den forsvundne Nizar al-Khazraji kan politiet heller ikke finde en anden irakisk statsborger, fremgår det af et notat fra integrationsminister Bertel Haarder (V). Irakeren har været efterlyst siden januar. Begge mænd skulle ifølge regeringsgrundlaget have været sat i den lukkede afdeling af Sandholmlejren. Men det er ikke sket. Regeringen firede på krav I forbindelse med tilblivelsen af udlændingeloven sidste år firede regeringen på kravene for at leve op til internationale konventioner. Det blev anset for uholdbart at spærre mennesker inde på ubestemt tid, indtil det var afklaret, om der kunne rejses en tiltale. I dag bor langt hovedparten af de i alt 20 mennesker på tålt ophold i Danmark andre steder end i Sandholm-lejren, f.eks. hos ægtefæller eller børn. Tavs Fogh Regeringen står nu med et alvorligt forklaringsproblem, fordi statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forleden lovede at skaffe lovhjemmel, så regeringsgrundlaget kan opfyldes. Men i aftes havde regeringen stadig intet bud på, om det kan lade sig gøre, oplyste statsministeren gennem sin pressechef. Det er statsadvokaten for særlige internationale straffesager, Birgitte Vestberg, som efterforsker sagerne mod de forsvundne irakere. I modsætning til hærchefen er den anden iraker ikke sigtet. Han kom til Danmark i 1999 og forsvandt i november sidste år, da udlændingemyndighederne bad ham flytte til Sandholmlejren. Hvad irakeren præcis mistænkes for, er uvist. Formentlig drejer sagen sig om overgreb imod kurdere i det nordlige Irak i slutningen af 1980'erne. Ud over de to irakere er det lykkedes en nigeriansk statsborger på tålt ophold at rejse ud af Danmark. I fjor rejste han til Norge for at søge asyl, mens den danske statsadvokat fortsætter sin efterforksning om drab og tortur begået i udlandet. Næse til Espersen Bertel Haarders redegørelse afslører, at udlændingemyndighederne har taget let på kravene om ophold i Sandholmlejren. Fem mennesker på tålt ophold i Danmark har ignoreret et pålæg om at bo i lejren. Først efter det politiske stormløb mod regeringen på grund af hærchefens forsvinden er bissen skruet på. De fem er nu alle meldt til politiet. Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, betegner regeringens tilsidesættelse af regeringsgrundlaget som »utilfredsstillende«. Sammen med oppositionspartierne vil han fortsat give justitsminister Lene Espersen (K) en næse for hendes ansvar for hærchefens flugt. Selv om mennesker på tålt ophold formelt hører under Bertel Haarder, mener han, at Lene Espersen bærer skylden for miseren: »Hærchefen forsvandt, efter at statsadvokaten havde rejst sigtelse mod ham for krigsforbrydelser. Når der er tale om en straffesag, sorterer den under justitsministeren,« siger Peter Skaarup. Tålt ophold gives til udlændinge, som har fået afslag på asyl i Danmark, men ikke kan sendes ud af landet, fordi de risikerer dødsstraf eller tortur i deres hjemlande.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her