Thule-nej til missilskjold

Stemmen fra nord er klar som de lyse nætter i Thule. Den grønlandske befolkning i Thule-området anbefaler et nej til USA's ønske om at opgradere Thule-basen i forbindelse med det amerikanske missilforsvar. »Borgerne har på ingen måde interesse i at tillade en opgradering af Thule-radaren«, sagde Axel Lund Olsen, fungerende viceborgmester i Qaanaaq Kommune under den store høring om missilskjoldet, som blev afholdt i Nuuk mandag. Voldsom intern debat Høringen gjorde det klart, at der forestår en voldsom intern debat i det grønlandske samfund, inden landsstyret i Nuuk og regeringen i København kan blive enige om et svar på den amerikanske anmodning. Qaanaaq Kommune er med sine 850 indbyggere en lilleput, men beliggenheden op og ned ad Thule-basen giver den en særlig vægt i den følsomme missildebat. Ikke mindst fordi det er beboerne i Qaanaaq, der i 1953 blev tvangsflyttet, da USA skulle oprette Thule-basen. Ingen gemmesteder i Qaanaaq Axel Lund Olsen gav udtryk for, at borgerne i det nordlige Grønland frygter endnu en gang at blive taberne i et spil international politik. »Hvis Qaanaaq angribes med atomvåben eller med kemiske våben, har vi ingen gemmesteder. Vi vil ikke være gidsler - vi er blevet behandlet dårligt nok i forvejen«, sagde han. Formanden for landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, Jensine Berthelsen fra det borgerlige Atassut, anlagde en langt mere diplomatisk tone. »Mit indtryk er, at borgerne i Qaanaaq er knap så skeptiske, som Axel Lund Olsen giver udtryk for. De er bekymrede over nogle helt jordnære ting, f.eks. om Thule bliver et bombemål. Vi har måske ikke været gode nok til at forklare borgerne i Qaanaaq, at vi ikke kun skal tænke på vores egen lille verden, men også på en globale sikkerhed i denne sag«, siger Jensine Berthelsen. Grønland uden formel indflydelse Partierne i Landsstyret har givet hinanden håndslag på, at de vil stå sammen om at kræve klare indrømmelser fra den danske regerings og fra USA's side, inden de vil acceptere en opgradering af Thule-radaren. Formelt har Grønland ingen indflydelse på sagen - dels fordi en kontroversiel forsvarsaftale fra 1951 giver USA frie hænder i Grønland, dels fordi Danmark suverænt kan træffe beslutninger om grønlandsk sikkerhed. Men i realiteten er partierne i Folketinget meget bevidste om behovet for, at et ja til USA bliver givet i samklang med politikerne i Nuuk, ikke mindst på grund af den skandaløse forhistorie omkring Thule-boerne. Vil være ligeværdig partner Kuupik Kleist, der er folketingsmedlem for det venstreorienterede IA, mener, det bliver meget svært for Grønland at sige ja. »Jeg forstår godt utilfredsheden hos borgerne i Qaanaaq. Vi føler den samme utilfredshed med Danmark, som virker hel uinteresseret i at lytte til vores krav om, at aftalen fra 1951 skal genforhandles, så vi bliver en ligeværdig partner«, siger han. Upræcise raketter Høringen i Nuuk havde deltagelse af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og Forsvarsudvalg, ligesom en række danske eksperter forsøgte at opklare grønlændernes spørgsmål til missilskjoldet. Flere af dem pegede på, at det er meget usandsynligt, at Thule-basen skulle blive et bombemål, hvis radaren opgraderes for at blive en del af missilforsvaret. De raketter, som i teorien kunne sendes af sted mod Thule, er slet ikke præcise nok, påpegede kommandørkaptajn Jens Claus Hansen fra Forsvarsakademiet.