Tungt skyts mod rockere

Politichefer landet over konstaterer, at det er blevet mindre sjovt at være rocker, efter at politi, kommuner og skattevæsen er begyndt at arbejde sammen. Muligheden for at bruge civile agenter vil dog også være velkommen i helt specielle sager. I flere politikredse kan politiets kriminalinspektører så småt spore resultaterne af samarbejdet med andre myndigheder. Alligevel hilser politiet en diskussion af muligheden for at bruge civile agenter velkommen. Efterforskningen af rockernes indtægter og formueforhold hos kommuner og skattevæsen er både tung og tidskrævende. »Vi har endnu ikke haft nogen sager, der har ført til dom, men jeg er ikke i tvivl om, at det kommer. Som befolkning eller politiker skal man slå koldt vand i blodet. Men det har ikke været sjovt at være rocker den seneste tid, og vi ser ikke så mange med rygmærker«, siger kriminalinspektør Knud Stadsgaard fra Helsingør Politi. Også chefkriminalinspektør Aage Nørgaard Jensen i Aalborg, mener, at politiet her har godt fat i rockermiljøet. Aktuelt retter han opmærksomheden mod Den Internationale Klub i Aalborg. Det er en organisation med samme hierarkiske opbygning som de kendte rockerorganisationer. Klubbens hovedpersoner er flygtninge og indvandrere. »I forgårs blev fire medlemmer af klubben idømt fængselsstraffe på mellem tre et halvt og otte års fængsel for narkokriminalitet. Så vi føler, at vi har godt fat i både det gængse rockermiljø og Den Internationale Klub, som kriminalitetsmæssigt er sidestillet«, siger Aage Nørgaard Jensen. Samarbejde virker Aage Nørgaard Jensen mener, at samarbejdet, som allerede finder sted mellem politiet og andre myndigheder, fungerer godt. »I sidste uge foretog vi en ransagning hos Bandidos i samarbejde med Told & Skat, og vi har planer om at inddrage andre myndigheder i forbindelse med nye undersøgelser. Men vi savner præcise regler for, hvordan politiet kan arbejde sammen med andre instanser«, siger Aage Nørgaard Jensen. I Køge er det lykkedes at halvere bestanden af rockere med rygmærker ved hjælp af et bredt samarbejde mellem både myndigheder og private. »Vi har i forhold til sidste år fået reduceret rockerne fra 70 personer til 35 i Køge Politikreds. Vi har koordineret indsatsen siden efteråret og finder på den måde rockere, hvor formueforhold og indtægter ikke hænger sammen. På et lokalnævnsmøde i går blev det konstateret, at der er tilfredshed med samarbejdet og udvekslingen af informationer. Den negative omtale af rockerne i pressen og vores samarbejde med restauratørerne har også hjulpet«, siger kriminalinspektør i Køge Bruno Juul-Pedersen. Civile agenter velkomne Politicheferne i både Aalborg og Randers, der begge er plagede af såvel Bandidos som Hells Angels, hilser alle midler til bekæmpelse af rockerkriminalitet velkommen. Også hvis der laves retningslinjer for brug af civile agenter. »Men kun i helt specielle situationer«, pointerer de. »Jeg vil altid være glad for ethvert tiltag, der giver politiet bedre redskaber til at bekæmpe rockerne. De står for den alvorligste kriminalitet«, siger chefkriminalinspektør Aage Nørgaard Jensen, Aalborg Politi. Han tilføjer, at brug af civile agenter kun bør finde sted i helt exceptionelle situationer. Kriminalinspektør Børge Frandsen, Randers Politi, er af samme opfattelse, mens souschefen hos Odense Politi, kriminalinspektør Herman Overgaard, ikke ønsker at kommentere spørgsmålet, så længe det behandles politisk. »Under særlige omstændigheder vil det være en fordel med civile agenter«, fastslår Børge Frandsen fra Randers Politi med henvisning til flere narkosager, der inden for de seneste par måneder har været under optrevling i politikredsen. »Vi har ikke kunnet bevise, at rockerne er involveret i disse sager, men vi har en stærk fornemmelse af, at det er tilfældet«, konstaterer han. Også i Helsingør synes Knud Stadsgaard, at tanken om civile agenter er tillokkende, hvis retningslinjerne tænkes godt igennem. »Retssikkerheden må selvfølgelig aldrig blive kompromitteret. Det er klart, at man ikke skal sætte noget som helst i værk, før alle aspekter er afklaret. Man skal også indse, at vi aldrig får så gode metoder, at vi kan opklare alle sager«. Rigspolitiet arbejder på en redegørelse til Justitsministeriet om de foreløbige erfaringer med den ny type efterforskning. Redegørelsen skal afleveres 15. april.