Alkoholpolitik betaler sig

Druk koster kommunerne dyrt. I anbringelser af børn, husspektakler, dårlig skolegang, umulig aktivering. Mange af disse penge kan hentes igen. Men kun få kommuner har en plan mod alkohol. En hel gulerodsmark. Den økonomiske fortjeneste for kommunerne ved at udstyre sig selv med en alkoholpolitisk handleplan kan ikke tælles på en enkelt gulerod. Gevinsten er meget større. »Der er virkelig penge at hente, for kommunerne bruger jo uhyrlige summer på at løse en lang række problemer, hvor de sjældent får fat i det underliggende problem: alkoholen«, siger specialkonsulent Kit Broholm i Sundhedsstyrelsen. Selv om hun ikke har været ude med en tættekam i de kommunale budgetter, viser erfaringerne, at mange udgifter til truede familier, anbringelser af børn, gadeuorden, uro og ballade i klasserne, sygedagpenge og kontanthjælp har en uerkendt understrøm af alkohol og overdrevet drikkeri. »I mange kommuner kæmper sagsbehandlere, skolelærere, pædagoger og mange andre medarbejdere med disse problemer, men ofte består tilbuddene i kompenserende behandling, hvor hverken kommune eller borger får fat i ondets rod«, siger hun og bruger det som endnu et argument for, at den enkelte kommune formulerer en alkoholpolitisk handleplan. Kun få gør det Baggrunden for opfordringen er, at hovedparten af kommunerne ikke har nogen kortlægning af de lokale alkoholproblemer, og i to tredjedele af landets kommuner er der ikke nogen bestemt medarbejder eller gruppe, som har ansvaret for alkoholindsatsen. I næsten halvdelen af kommunerne er der ikke taget skridt til at uddanne og kvalificere medarbejdere til at tage sig særligt af alkoholproblemer. Resultaterne stammer fra en undersøgelse fra Videnscenter for Alkohol og står i skærende kontrast til et andet resultat af undersøgelsen: Halvdelen af kommunerne mener, at alkohol udgør et stort eller mellemstort problem i deres område. Sundhedsstyrelsen vil ikke bruge resultaterne til at dunke kommunerne i hovedet, understreger Kit Broholm, men i stedet pege på fordelene ved en bevidst politik på alkoholområdet. Til inspiration Til det brug har styrelsen støttet, at der udarbejdes alkoholpolitiske handleplaner i fem forskellige kommuner. Erfaringerne skal virke som inspiration på resten af kommunekortet. »En mere systematisk fokus på alkohol betaler sig. Har du for eksempel et aktiveringsforløb, hvor folk hænger fast og ikke rigtig kan komme ind på arbejdsmarkedet, viser erfaringerne, at hvis kommunen tager fat i alkoholen og får løst det problem - oven i købet inden folk er gået helt til bunds - ja, så flytter det sig. Folk kommer videre i livet«, siger hun. For at styrke indsatsen arbejder Sundhedsstyrelsen sammen med Socialministeriet på at søsætte et projekt, hvor hvert eneste amt skal have en modelkommune at lære af. »I det projekt skal kommunens forebyggende indsats spille sammen med amtets behandlende. Vi ved, at det ikke nytter alene at oplyse og behandle, når det er gået galt. Vi skal have systemerne til at spille meget mere sammen«, siger Kit Broholm.