Danskerne drikker derhjemme

Ude o.k., men hjemme bedst. Når det gælder alkohol, hælder danskerne helst dråberne indenbords i hjemlige omgivelser. Og jo flere penge, folk har, jo mere drikker de. En dugget Hof, et glas vellagret rødvin eller en hurtig drink nydes bedst inden for hjemmets fire vægge. Det synes danskerne at mene ifølge et rundspørge, som Vilstrup har begået for Politiken med det formål at kaste lys over de danske alkoholvaner. Over halvdelen af de spurgte, 58 procent, fortæller, at de oftest drikker alkohol hjemme, mens en fjerdedel angiver, at de oftest væder ganen hos venner og bekendte. Altså i private rammer. Det er de færreste, der foretrækker at slukke tørsten offentligt - kun to til tre procent drikker oftest, når de er på café, værtshus eller restaurant. Og kun hos en enkelt procent er det den traditionelle pilsner på arbejdspladsen, der dominerer alkoholindtaget. Specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm er ikke forundret over, at så stor en del af alkoholen finder vej til svælget i privatsfæren og ikke bag en bardisk eller i arbejdspladsens kantine. »Den almindelige værtshuskultur er hendøende. Cafekulturen er meget mere udbredt, og på cafeer får man jo heldigvis også andre produkter end alkohol«. »Og vi ved, at man ikke længere drikker alkohol i nævneværdigt omfang på arbejdspladserne - alkohol er i høj grad er flyttet ind i hjemmene. Det betyder også, at det ikke alene er en mandekultur. Kvindernes forbrug i Danmark er ret stort, og det kan jo hænge sammen med, at der, hvor man drikker, er i hjemmet, primært over aftensmaden og som middel til at stresse af efter arbejde«, siger Kit Broholm. Rigmandsdruk Samtidig viser rundspørget, at jo tungere lønningsposen er, jo flere glas alkohol bliver det til. Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt, hvor mange genstande, de drak sidste uge. Mens 36 procent af de husstande, der tjener op til 199.000 om året, ingenting drak, gjaldt det samme kun for 14 procent af de hjem, hvor den samlede indkomst overskrider over 600.000. Til gengæld drak 8 procent af de 'rige' mere end 21 genstande - den anbefalede grænse for mænd - hvorimod kun 3 procent af de 'fattige' gjorde kål på mere end 21 genstande. For nydelsens skyld Samtidig angiver hele 67 procent, at deres hovedformål med at drikke er nydelse og den gode smag. Kun knap hver tiende hælder sprut i sig for at blive fuld og have det sjovt, mens ingen angiver, at de drikker for at kunne klare og komme igennem dagen. Kigger man isoleret på unge mennesker, er det dog 41 procent af teenagerne og 21 procent af de 20-29-årige, som vil være fulde og more sig, når de drikker. Forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed, professor, dr.med. Morten Grønbæk forklarer, at de unge drikker relativt sjældent i hverdagen, men temmelig meget. »Det vil sige, når de endelig drikker, så er det en ordentlig kæp i øret, hvorimod mange af de ældre drikker dagligt«. De to grupper drikker nogenlunde det samme gennemsnitligt. »Men den ældre aldersklasse har et jævnt, stille og roligt forbrug, hvorimod de unge gør det på den 'finske' måde med en flaske vodka hver fredag aften. Det er meget iøjnefaldende og bekræfter fordommen. Unge drikker primært for at blive fulde og holde fest. De koncentrerer deres forbrug på få dage om ugen - det er langt mere usundt i forhold til at drikke en smule hyppigt«, forklarer Morten Grønbæk. Dagligt eller ugentligt 13 procent - eller cirka hver ottende dansker - indtager alkohol dagligt. 39 procent gør det én til tre gange om ugen, og fem procent rører aldrig drikke med procenter. Kit Broholm peger på, at vi i Danmark synes, det er okay at have et hverdagsforbrug og ud over det et festforbrug, som er rimeligt stort. »Vi har en historisk kultur for, at vi drikker meget ved festlige lejligheder. Det er et ritual, som består i, at man drikker sig, om ikke fra sans og samling, så i hvert fald med henblik på at opnå en rus. Derudover har vi udviklet en tradition for at drikke vin til hverdag. Det er en sydeuropæisk kultur, og de to kulturer bliver forenet og giver et ret massivt og intensivt drikkemønster«, siger Kit Broholm. Hun mener, at danskerne af og til mangler blik for, hvilke omkostninger alkohol kan have for nærvær, omsorg og energi i en familie.