Kæmpe sag at hjemsende irakere

Udlændingestyrelsen står over for en kæmpe opgave, når integrationsminister Bertel Haarder (V) vil have sendt over 7.500 irakiske flygtninge hjem. Hver enkelt sag skal behandles individuelt, og mange af irakerne vil kunne søge om asyl på et nyt grundlag. »Vi er i gang med at overveje, hvordan vi skal gribe det an. Det kan blive en meget stor opgave«, siger chefkonsulent Morten Bo Laursen fra Udlændingestyrelsens direktionssekretariat. Håbløs plan For femten år siden afviste ledende embedsmænd i udlændingeadministrationen det som en håbløs plan, da daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) ville gøre klar til at sende 2.800 tamilske flygtninge retur til Sri Lanka. Det ville blandt andet lamme Flygtningenævnet, påpegede embedsmændene. I stedet endte de med at administrere Ninn-Hansens ulovlige ordre om at stoppe familiesammenføringer for tamiler. Chefkonsulenten påpeger, at personalet i udlændingeadministrationen er øget, siden tamilsagen var i sin vorden i 1987: »Så ud fra en relativ målestok ved jeg ikke, om opgaven med irakerne er større end tidligere opgaver«, siger Morten Bo Laursen. Klager Flygtninge har i dag samme adgang som i 1987 til at klage til Flygtningenævnet, hvis myndighederne vil inddrage deres opholdstilladelse. Det vil derfor føre til lange ventetider og ophobning af sager, hvis hjemsendelsesplanen iværksættes. »Hvis blot halvdelen af sagerne bliver påklaget til Flygtningenævnet, vil det betyde, at der vil gå lang tid, før de bliver afgjort«, siger seniorforsker Kim Kjær fra Institut for Menneskerettigheder. Han understreger, at der ikke bare er tale om rene ekspeditionssager, som kan afgøres på samlebånd: »Hver enkelt sag skal gennemgås nøje og behandles individuelt. Det er ikke kun et spørgsmål om, at der ikke må være risiko for, at flygtningen bliver udsat for overgreb i sit hjemland. De danske myndigheder skal også tage stilling til humanitære sider af sagen. Det er blandt andet spørgsmål om flygtningens tilknytning til Danmark«. Dertil kommer, at mange af de irakiske flygtninge indtil for et års tid siden fik asyl nærmest på samlebånd, når de kom fra det centrale Irak. Det var under total kontrol af Saddam Husseins styre, og det behandlede folk, der flygtede, som landsforrædere. Andet motiv »Man kan ikke udelukke, at mange af flygtningene i dag fremkommer med et helt andet motiv for at søge asyl, end det de har opnået asyl på«, siger Kim Kjær. Han peger på, at de måske tilhører et mindretal, som risikerer forfølgelse, hvis det shiamuslimske flertal får hele magten. »I øjeblikket er det helt uklart, hvilken politisk og menneskeretlig situation Irak havner i om et halvt år. Irakerne kan have mange forskellige, nye motiver til at søge asyl. Og de humanitære hensyn kan betyde, at den ene får inddraget sin opholdstilladelse og den anden ikke. Derfor må myndighederne undersøge hver enkelt sag nøje«, siger Kim Kjær. Han mener, at Udlændingestyrelsen for tiden helt skal holde fingrene fra irakersagerne, fordi Flygtningenævnet har besluttet at sætte behandlingen af irakeres asylansøgninger i bero. »Nævnets beslutning omfatter også sager om inddragelse af allerede meddelte opholdstilladelser. Og Flygtningenævnet er overinstans i forhold til Udlændingestyrelsen, når det drejer sig om asylbehandlingen. Derfor bør styrelsen følge nævnets beslutning om at sætte behandlingen af sagerne i bero«, siger Kim Kjær. Han påpeger, at Flygtningenævnet er uafhængigt, og at ministeren ikke har indflydelse på dets beslutninger.