Humanister skal være en eksportsucces

Ligesom popgruppen Aqua gjorde det, skal de kreative, musiske og humanistiske fag hive kroner hjem til Danmark. Gymnasierektorer forsvarer humaniora med, regeringens uddannelsesreformer fokuserer for ensidigt på naturvidenskab og teknik. »Hvem siger, vi kun skal bruge ingeniører og teknikere i fremtiden?«, spørger formanden for landets gymnasierektorer, Peter Kuhlman. 'Industriel tankegang' På linje med flere eksperter advarer han mod, at regeringen i sin reformiver i uddannelsessystemet satser for ensidigt på at skræddersy unge til naturvidenskab eller teknik. »Det er en industriel tankegang, der ligger bag regeringens planer. Nogle flere ingeniører til Danfoss og Lego, så kører det, tror man. Men vi er i en global konkurrencesituation, hvor den viden og kreativitet, vi skal lægge i produkterne, kommer af mange forskellige kompetencer. Også de musiske og kreative fag. Når Aqua tjener milliarder på kort tid, giver det en del eksportindtægter«, siger Peter Kuhlman. Erhvervslivet ikke afskrækket Forsvaret for de humanistiske dyder kommer samtidigt med, at der bliver uddannet humanister som aldrig før til tårnhøj ledighed. Men det afskrækker ikke hverken erhvervslivet, med Dansk Handel og Service i spidsen, eller andre eksperter fra at satse på humanister. »Arbejdsmarkedet er ikke længere entydigt med jurister her og faglærte der. Vi skal passe på ikke at lave et for stift kompetenceforberedende system«, advarer Peter Kuhlman med sigte på reformen af gymnasierne. Ikke for erhvervsorienteret På en forskerkonference i Oxford før påske advarede uddannelsesforskere også mod alt for erhvervsorienterede studier ifølge lektor Sven Erik Nordenbo fra filosofi, pædagogik og retorik, Københavns Universitet. »Det har vist sig, at bliver studierne for målrettede, så låser man de unge fast og gør dem ubrugelige, hvis arbejdsmarkedet forandrer sig, fordi de ikke kan manøvre så let rundt«, siger Sven Erik Nordenbo. På konferencen fremhævede en rådgiver for den engelske regering, professor i uddannelsesopbygning John Elliott, East Anglia University, det asiatiske uddannelsessystem, som et eksempel til skræk og advarsel. Arbejdsmarkedet er ikke længere entydigt med jurister her og faglærte der. Vi skal passe på ikke at lave et for stift kompetence- forberedende system« »De asiatiske universiteter har haft meget målrettede studier og knækket halsen på det, fordi krisen i tigerøkonomien og generel nedtur betød, at man stod med en masse kandidater, man ikke kunne bruge. Så nu er man gået væk fra de meget målrettede uddannelser«, fortæller Sven Erik Nordenbo. Ingen kan forudsige fremtidige behov Han sammenligner med 1980'erne i Danmark, hvor den politiske diktering af uddannelser, betød at man uddannede en masse ingeniører til arbejdsløshed. »Vi kan ikke leve med den ensidighed, man præsenterer i reformerne. Ingen kan forudsige arbejdsmarkedet fem år frem. Hvis alle går som lemminger efter én uddannelse, har vi problemet med arbejdsløse it-folk eller ingeniører. De unge skal i stedet udvikle deres talenter bredt og selv tvinges til at afprøve deres drømme«, siger Sven Erik Nordenbo. Ung missionær Den 27-årige cand.mag. i filosofi og historie, Morten Albæk, der til daglig er chefkonsulent i Danske Bank, bruger det meste af sin fritid på at missionere for de humanistiske dyder i uddannelsessystemet. »Tidligere betød en liberal uddannelsespolitik, friheden til at vælge selv. Nu er det blevet sådan, at man har frihed til at vælge, hvad samfundet gerne vil have, man vælger. Og samfundet - det er blevet lig med arbejdsmarkedet«, siger Morten Albæk. Han mener, man i stedet skal gøre som på det angelsaksiske arbejdsmarked, hvor en kandidatgrad automatisk er en blåstempling af generelle kompetencer som f.eks. at bearbejde og formidle information. »Det er derfor, at en geolog i London sagtens kan arbejde som brooker i Innercity«.