Spiritusbranchen uddanner skolebørn

I det danske uddannelsessystem sidder en kvart million gymnasieelever og skolebørn ned til 7. og 8. klasse og lærer om alkoholkultur. Oplysningsmaterialet er udarbejdet og betalt af spiritusindustriens egen brancheforening GODA - Foreningen Gode Alkoholdninger. At skoler, kommuner og amter på den måde er med til at blåstemple en industri, der samtidig lever af at sælge og markedsføre alkohol til de unge, kritiseres nu af flere misbrugseksperter, blandt andre Alice Thaarup, der i mange år har arbejdet med alkoholforebyggelse i Nordjyllands Amt, der nu har stoppet samarbejdet med GODA. 'Dybt problematisk' »Det er dybt problematisk, at offentlige institutioner refererer til oplysningsmateriale i skolerne, som er udarbejdet af alkoholbranchen. Men det er især problematisk, fordi GODA står for at fremme den alkoholkultur, der siger, at alkohol er kommet for at blive, og derfor skal de unge lære at drikke ordentligt. Den forholder sig ikke nuanceret til den kobling, der kan være mellem unges moderate alkoholforbrug og et senere misbrug«, siger Alice Thaarup. Siden GODA blev stiftet for ti år siden af blandt andre Bryggeriforeningen og Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, har alkoholindustrien smidt godt 50 millioner kroner i alkoholforebyggelse rettet mod unge. Og gennem samarbejde med amter og kommuner har GODA opnået en blåstempling som en pengestærk og troværdig samarbejdspartner. Blandt andet med pjecen 'Hvor svært kan det være', der bruges flittigt i skolerne. Bekymret ekspert GODA er også med ved bordet, når Ungdomsringen skal udarbejde en alkoholpolitik for landets ungdomsskoler. Det bekymrer forebyggelsesekspert Lars Iversen. »Sundhedsoplysning skal ikke varetages af industrien, der lever af at fremme deres alkoholprodukter. Det bør være en offentlig opgave«, siger han. 'Vi skal gang i debatten' Forebyggelsesafdelingen i Nordjyllands Amt begrunder bruddet med GODA sådan: »Vi skal have gang i en debat om denne problematik. GODA har blandt fagfolk et så godt navn i dag, at vi ikke længere ser, at vi skal forholde os dybt kritiske, før vi samarbejder«, siger alkoholforebygger Alice Thaarup. Ikke råd til etikken I princippet er de amtslige forebyggelseskonsulenter og de kommunale SSP-konsulenter, som opretholder et samarbejde med GODA, enige i, at det er problematisk, fordi industrien i sin sociale indpakning skaber sig indflydelse på den danske alkoholpolitik. Men pengene overtrumfer etikken. Der bliver samlet set årligt bevilget cirka 65 millioner offentlige kroner på forebyggelse herhjemme, hvilket ikke dækker behovet. »Så længe GODA's budskaber stemmer overens med vores, er pengene gode nok. Hvis vi ikke kunne få støtte fra GODA, ville mange af de projekter, som vi laver i amterne, ganske enkelt ikke være der«, siger forebyggelseskonsulent i Ribe Amt Steen Bach. GODA afviser GODA afviser kritikken. »Ud over en moralsk forpligtelse har vi i branchen en egen interesse i at bekæmpe misbrug, som er den største trussel mod industriens renommé«, siger GODA's sekretariatschef Anett Wiingaard. Sundhedsstyrelsen er en af de myndigheder, der ikke vil samarbejde med GODA med det argument, at det i det forebyggende arbejde er vigtigt, at afsenderen ikke kan mistænkes for at have en skjult dagsorden.