Vedr. oppebæring af nyt sprog ved domstole

Forstår du ikke overskriften? Det er der mange andre, der heller ikke gør, og derfor vil de danske domstole i fremtiden prøve at udtrykke sig i et mere klart og direkte sprog. Det bekendtgøres hermed i nærværende organ, at Danmarks domstole har truffet foranstaltninger for at gennemføre en forbedring af domstolenes hidtidige formelle sprogbrug. Det nye tiltag er taget med henblik på at borgerne, når de oppebærer skrivelser fra styrelser og organer inden for retsplejen, kan få den fornødne forståelse af de fremstillede anbringender og dermed have grundlag for at kære eller give anden relevant duplik. Mere klart sprog Eller med andre ord: Domstolene skal for fremtiden udtrykke sig i et mere klart sprog, så borgerne kan forstå, hvad domstolene siger og skriver. Fra 1. maj er det officielt slut med ord som eksigibel, duplik og kodicil. Det går heller ikke længere at starte et brev med en sætning som »Vedr. det ved salg af rekvisiti ejendom indvundne provenu«, som reelt betyder »Angående overskuddet ved salg af Jens Hansens hus« (hvis sagen altså drejer sig om Jens Hansen). Du i stedet for De At folk generelt skal tiltales du i stedet for De, er også blandt de tiltag, der sprogligt skal bringe den dømmende magt i øjenhøjde med den almindelige befolkning. Sætninger skal helst heller ikke indeholde mere end 15-18 ord, og kombineret med at man om muligt skal undgå indskudte sætninger skulle det gerne give et kort og overskueligt sprog, som alle kan forstå. »Det er jo helt grundlæggende for retssikkerheden, at borgerne forstår, hvad de bliver dømt til og for. Og så handler det også om at undgå misforståelser ved selve retssagerne«, siger Bent Carlsen, direktør ved Domstolsstyrelsen. Forvirring på anklagebænken Han fortæller, at han selv har oplevet en dommer, der spurgte en ung mand på anklagebænken: »Hvad foretog De dem i den givne situation?«. Dertil havde den unge mand lidt forvirret svaret: »Det var kun mig, der var der«. En brugerundersøgelse af domstolene har da også vist, at især de unge havde svært ved at forstå sproget. Ikke ren middelalder Formand for Dommerforeningen Henrik Linde hilser den nye sprogpolitik velkommen. »Sprog er jo et af de områder, der slet ikke tages højde for i dommernes uddannelse, så derfor er det jo ikke så underligt, at der nogle gange kan opstå problemer med formidlingen. Det er dog ikke sådan, at vi 1. maj gik fra den mørkeste middelalder og ind i samtiden. Vi har igennem mange år arbejdet med at gøre os forståelige over for borgerne«, siger Henrik Linde, der selv fremstår ganske eksemplarisk ved ikke at udtrykke sig hverken støvet eller antikveret. Domstolene lægger sig med de nye regler i hælene på en række andre offentlige styrelser og ministerier, der i 1990'erne tog et opgør med kancellisproget. Blandt andet Justitsministeriet, Miljøministeriet og Folketingets Ombudsmand har gjort deres bedste for at lægge de uforståelige ord og knudrede sætninger bag sig.