Lavtuddannede kvinders risiko for brystkræft er steget voldsomt fra 1970'erne til 1990'erne. Sygdommen vil blive endnu hyppigere end i dag, siger forsker. Med cirka 4.000 årlige tilfælde er brystkræft den mest almindelige kræftform hos danske kvinder. Men sygdommen vil blive endnu mere udbredt end i dag, vurderer danske forskere. Sociale mønster brudt Nye tal viser, at brystkræft ikke længere er forbeholdt veluddannede kvinder. Det sociale mønster har ændret sig, så også ufaglærte kvinder og funktionærerne får sygdommen. »Brystkræft har traditionelt været en kræftsygdom, der vender den tunge ende opad, og hvor kvinder med en universitetsuddannelse havde den højeste risiko. Sådan er mønstret stadig, men det er under forandring«, siger læge og ph.d.-studerende Hella Danø, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hella Danø og hendes kolleger har fulgt de sociale forskelle i forekomsten af brystkræft fra 1970 til 1995. Totalt set havde de universitetsuddannede kvinder en risiko for brystkræft, som lå 39 procent over gennemsnittet. De ufaglærte arbejderes risiko var 11 procent under gennemsnittet for alle kvinder. Men risikomønstret er under ændring i de enkelte socialgrupper. Igennem de 25 år, som undersøgelsen omfatter, steg forekomsten af brystkræft hos midaldrende universitetsuddannede kvinder med 26 procent, mens stigningen hos ufaglærte kvindelige arbejdere var på hele 45 procent. Fødselsmønsteret har måske betydning »Hvis denne udvikling fortsætter, vil de sociale skel i risikoen for brystkræft udjævnes, og samtidig vil sygdommen blive hyppigere. De risikofaktorer, der ligger bag de enkelte sociale grupper, må på en eller anden måde spille ind. Men ingen ved jo rigtigt hvordan«, siger Hella Danø. I de yngre generationer er der kommet flere og flere veluddannede kvinder. En ændring, som ifølge Hella Danø yderligere vil bidrage til væksten af brystkræft. Men forbindelsen mellem høj uddannelse og brystkræftrisiko er kompleks. De fleste forskere mener, at en væsentlig del af forklaringen kan ligge i fødselsmønstret. Der er nemlig en øget brystkræftrisiko hos kvinder, der aldrig får børn, eller også - af hensyn til uddannelse og karriereforløb - får deres første barn sent i livet. Og det gør flere og flere kvinder. Det er en af grundene til, at hormoner og hormonelle forandringer i dag er forskernes bedste holdepunkt i jagten på de faktorer, der kan føre til brystkræft.