Fyret på grund af sit tørklæde

Iransk-irakiske Ebthal Elwan gav op halvvejs. Hun blev sendt hjem igen, da hun som 9.-klasses skoleelev var startet i erhvervspraktik i forretningen Tøj og Sko på Nørrebrogade i København. Årsag: Hun gik med 'religiøst' muslimsk tørklæde og »skræmte kunder væk« med sin påklædning, som de sagde i firmaet. Græd »Jeg fik tårer i øjnene, så jeg gik bare lige ud af forretningen uden at se på de andre. De skulle ikke se mig græde«, forklarede Ebthal Elwan, da hun i oktober sidste år i Politiken fortalte om sin oplevelse. Ebthal, der siden er startet i gymnasiet, rejste i samarbejde med Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC) sag ved domstolene for brud på loven om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Men siden har hun indgået forlig med tøjbutikken om en økonomisk erstatning. To nye love Folketinget behandlede tirsdag to love om etnisk ligebehandling. Ingen af lovene ville i deres nuværende form have hjulpet Ebthal, fastslår centerleder og jurist Niels-Erik Hansen fra DRC. Det ene lovforslag omfatter ikke arbejdsmarkedet - her kan etniske minoriteter klage over diskrimination til Institut for Menneskerettigheder, der dog ikke kan træffe bindende afgørelser. Det andet lovforslag handler om arbejdsmarkedet, men henviser de klagende til det almindelige fagretlige system - så her er Ebthal også udelukket, fordi hun af naturlige grunde ikke er medlem af en fagforening. Dette lovforslag faldt, netop fordi flere partier peger på behovet for at give uorganiserede klageadgang. Sagen trak ud Niels-Erik Hansen peger på, at Ebthals sag har verseret i over et år, og havde der eksisteret et etnisk klagenævn eller en lignende instans, ville den kunne være afgjort meget tidligere. »Nu har vi i stedet en slutning, som ikke er nogen rigtig afgørelse, fordi klageren trækker sig, fordi hun ikke bryder sig om at stikke snuden frem. Det viser med al tydelighed, at man ikke kan nøjes med at henvise de etniske minoriteter uden fagforening til domstolene i sager fra arbejdsmarkedet«, fastslår Niels-Erik Hansen fra DRC. Ebthal Elwan selv? Hun stoppede domstolssagen, fordi hun ikke orkede de mange møder, hele stresseriet. Når hun valgte at få en økonomisk erstatning ved forlig, var det ikke for pengenes skyld. »Men jeg følte bare, at jeg skulle ramme dem på en eller anden måde, for jeg var jo sur på dem. Og det kunne jeg gøre ved at få dem til at betale«.