Antallet af psykiatriske patienter, der får ret i deres klager over at have været ulovligt bæltefikseret, er steget markant i Københavns Kommune. Sidste år var det hver tredje patient, der klagede over en bæltefiksering, der fik ret af det psykiatriske patientklagenævn. Det fremgår af årsberetningen for 2002 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Københavns Overpræsidium. I 10 ud af 30 klagesager fik patienten medhold i, at bæltefikseringen havde været uberettiget, eller at den havde varet for længe. Forrige år var det kun 5 ud af 39 patienter. Nævnet forklarer i beretningen, at stigningen især skyldes, at nævnet »har været mere kritisk« i sin vurdering af, hvor længe det har været nødvendigt at spænde de psykisk syge mennesker fast. »Tidligere har vi været tilbøjelige til at sige, at det centrale var, om det var rigtigt, at patienten blev lagt i bælte. Men vi er nu blevet mere opmærksomme på at vurdere mere kritisk, om det har været berettiget at holde patienterne i bælte i så lang tid«, siger nævnets formand, overpræsident Emil le Maire. Således fastslog nævnet i fem tilfælde, at »tvangsfikseringen burde være (forsøgt) bragt til ophør på et (langt) tidligere tidspunkt«. I ét tilfælde havde en 27-årig mand været bæltefikseret i ti dage. Nævnet fandt, at patienten efter tre dage ikke længere var til konkret påviselig fare for sig selv eller andre, og han burde derfor have været løsnet i stedet for at ligge fastspændt i yderligere syv dage. Ulovlig behandlingKarl Bach fra Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (Lap), ser det som et udtryk for, at patientklagenævnet går længere ned i sagerne. Men han mener, at langt flere tvangsindgreb burde erklæres ulovlige. »Vores opfattelse er, at langt den overvejende del af bæltefikseringerne er ulovlige. De bruges som en del af behandlingen, som en adfærdsterapi, og det må man ikke«, siger Karl Bach. Europarådets anti-torturkomité konstaterede sidste år, at bæltefikseringer var blevet en almindelig del af behandlingen i Danmark, og komiteen betegnede de langvarige bæltefikseringer som »mishandling«. I sit svar til Europarådet har regeringen skrevet, at de langvarige bæltefikseringer kun bruges, når de er nødvendige, og regeringen vil derfor ikke ændre regler eller praksis. Et svar, som foreningen af psykiatribrugere kritiserer skarpt i en udtalelse fra deres landsmøde: »Vi er rystede over, at den danske regering ikke tager erklæringen alvorligt og ikke lever op til anbefalingen om øjeblikkeligt at ændre praksis«, skriver Lap.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























