Hård kritik af grønlandske hvaldrab

Narsaq-bugten, 20 marts i år. En snes spækhuggere har forvildet sig ind i fjorden og mødes af lokalbefolkningen, der er stævnet ud i små både. De vil forhindre, at de sort-hvide hvaler skal æde sæler og andre byttedyr, som fangere og fiskere selv går efter. De lokale skyder med rifler og sårer flere af de ti meter lange spækhuggere, der på grund af deres flokmentalitet er lang tid om at flygte. Tre af de skamskudte hvaler kommer aldrig ud igen. Katastrofal håndhævelse af regler Den episode har fået verdens største hvalbeskyttelsesorganisation, den britisk-tyske Whale and Dolphin Conservation Society (WDCS) til at se rødt. Igen. »Håndhævelsen af de grønlandske jagtregler er en katastrofe. Alt er åbenbart tilladt«, mener Sue Fischer, kampagnechef hos WDCS, der ikke er alene med kritikken: 'Rent dyrplageri' »At skyde et så stort dyr som en spækhugger med riffel er rent dyrplageri«, siger Anne-Marie Bjerg, arktisk medarbejder hos WWF Danmark. »Det, der gør det her så grotesk, er, at grønlænderne ikke spiser kødet. Hvalerne i Narsaq-bugten lå bare og rådnede på stranden«, påpeger biolog Thor Hjarsen, tidligere ansat i det grønlandske hjemmestyre, i dag rådgiver i international naturforvaltning for konsulentfirmaet EcoAdvise. Internationale krise Alle tre henviser til, at Grønland så sent som i februar i fjor blev kritiseret voldsomt for tilsvarende drab på mere end 20 spækhuggere i Diskobugten. Ved den lejlighed sendte medlemmer af WDCS over 1000 mails til Hjemmestyret, og magasinet Newsweek skrev om »Killing Inuit...«. Skelsættende erklæring fra Motzfeldt Det fik landsstyreformand Jonathan Motzfeldt til i en skelsættende erklæring at erkende, at Grønland havde problemer med overudnyttelse af nogle fugle og havpattedyr og var godt på vej til at sætte sin internationale troværdighed over styr. Landsstyret tog initiativ til en intensiv oplysningskampagne om bæredygtig naturforvaltning på alle niveauer - fra skolebænke over forsamlingshuse og tv til embedsmænd - og bebudede blandt andet en bekendtgørelse om fredning og udnyttelse af spækhuggere og andre mindre hvaler. »Men der er tydeligvis ikke sket fremskridt«, mener Sue Fischer fra WDCS. Hjemmestyret uenig Direktør Amalie Jessen fra Hjemmestyrets Direktorat for Fiskeri, Jagt og Landbrug er uenig. »Vores udkast til bekendtgørelse om andre små hvaler end hvid- og narhvaler har været i høring og skal behandles af Fangstrådet i juni«, siger hun. Protester mod fredning Udkastet freder spækhuggere og alle andre små tandhvaler med undtagelse af marsvin og grindehval. Flere kommuner har dog protesteret og påpeget, at spækhuggere ikke bør totalfredes, fordi de tager sæler og hvid- og narhvaler. Skyder ikke for sjov »Fiskere og fangere skyder ikke for sjov, men i mange tilfælde for overlevelse. Desuden er spækhuggeren jo ikke et truet dyr«, påpeger Amalie Jessen. Fangstrådet udfærdiger efter junimødet en indstilling til Landsstyret, som så formentlig tager stilling til den endelige udformning af hvalbekendtgørelsen i efteråret.