Et afgørende valg på Ærø

De godt og vel 7.000 ærøboere har i årtier været mest kendt for indbyrdes tvister og drillerier. En af øboerne taler ligefrem om kulturforskelle på den kun 30 kilometer lange og otte kilometer brede sydfynske ø. Men i pressede situationer står den selvbevidste befolkning last og brast. Det blev blandt andet slået fast for tre et halvt år siden, da øboerne i samlet flok drog til København for at protestere mod en planlagt nedlæggelse af navigationsskolen i Marstal. De fik lov til at bevare skolen. Holdningen blandt befolkningen peger også i dag i retning af enighed, når der skal stemmes om en sammenlægning af øens to kommuner - Marstal og Rudkøbing. Svendborg som fjendebillede Fjendebilledet kommer udefra. »Bliver vi ikke enige om et ja til kommunesammenlægningen, så kan det ende med, at vi lægges ind under Svendborg Kommune, og så ryger nærdemokratiet«, fastslår Erik Kromann i Marstal, hvis slægt har sat sig spor på Ærø i generationer. På Ærø har man altid talt om dem i Marstal og dem i Rudkøbing og så dem i Søby. Til tider er der blevet skrevet om direkte fjendskab mellem marstallerne og Rudkøbing-borgerne, men i dag trækker en del af dem på skulderen og betegner modsætningerne som drillerier. Usikkerhed om de tavse Alligevel herskede der i sidste uge en vis tvivl om afstemningens udfald tirsdag. Modstandere af en kommunesammenlægning eksisterer. »Der er en del tavse vælgere, som endnu ikke har givet deres holdning til kende. For eksempel de mange kommunalt ansatte, der risikerer at miste deres job«, siger en ærøbo. Store forskelle »Der er jo ingen tvivl om, at vi er forskellige - os marstallere og så dem fra Rudkøbing«, konstaterer Erik Kromann, leder af Marstal Søfartsmuseum. »Folk i Ærøskøbing bærer præg af borgerskabet og embedsmandsvældet. Det er købstadsfolk. Vi her i Marstal er sømænd. Vi er i besiddelse af sund fornuft og kvikke til at tage beslutninger, som er nødvendigt på søen. Og så er vi ikke så autoritetstro«, siger han med et glimt i øjet. »Men når det gælder, står vi sammen, og det har vi altid gjort. Det blev blandt andet bevist, da vi i samlet folk kæmpede for bevarelse af sygehuset og navigationsskolen«, konstaterer Erik Kromann. Han tegner en billede at en selvbevidst øbefolkning, der glæder sig over sin identitet og at bo et sted, som er omgivet af vand. Hægen om eget flag Stoltheden underbygges af øens hægen om eget flag, der stammer fra hertug Christian, som var Ærøs hertug mellem 1622 og 1633. Den øverste gule og nederste røde farve på flaget er hertug Christians egne farver - den grønne stribe i midten symboliserer den grønne ø. Desuden eksisterer der en hjemstavnsforening, der er landets tredjestørste, i København. Den består af lutter ærøboere, som i årenes løb er emigreret til København. Et par steder i Marstal annonceres der åbenlys modstand mod en kommunesammenlægning. Uden for Mogens Hansens hus i Reberbanen står et skilt: 'Stem nej'. Dyrt for marstallere »Det kommer til at koste penge for os marstallere. Skatten og vandafgiften er dyrere i Ærøskøbing. Vi skatteborgere i Marstal kommer alt i alt til at betale 5.000 kroner mere om året, hvis vi lægges sammen med Ærøskøbing. Og selv om vi lægges sammen, så bliver kommunen stadigvæk for lille. Engang vil vi alligevel blive lagt sammen med Svendborg, og det har jeg for så vidt ikke noget imod«, sige han og tilføjer eftertænksomt: »Men det har også noget at gøre med lokalpatriotisme. Vi er ikke ligesom i dem i Ærøskøbing«. Mogens Hansen er 64 år, tidligere skibsfører, ud af sømandsslægt og indfødt marstaller. Borgmestre anbefaler et ja Borgmestrene i både Marstal og Ærøskøbing anbefaler et ja til kommunesammenlægningen. Karsten Landro (V) fra Marstal fastslår, at det er helt urealistisk at forestille sig, at to af landets absolut mindste kommuner kan få lov til at overleve som selvstændige kommuner. I Ærøskøbing siger borgmester Jens Otto Jørgensen (V), at det er vigtigt, »at vi fremover kan tale med én stemme«. Det socialdemokratiske folketingsmedlem og ordfører i søfartspolitiske spørgsmål, Niels Sindal, der bor i Ærøskøbing, påpeger, at det er vigtigt, at øen står sammen udadtil. Vi står sammen når det gælder Erik Kromann er uanset »åbenbare kulturelle forskelle i øbefolkningen« enig. »Selvom vi er forskellige, er vi som en slags søskende. Vi kan godt drille hinanden, men står sammen, når det gælder«, siger han. Og det vil vise sig, når der tirsdag stemmes på Ærø.