EU-forbehold kan skade miljø

Udsigten til, at Danmark kan blive sat uden for EU's samarbejde om miljø og forbrugerbeskyttelse bekymrer både Forbrugerrådet og Landbrugsraadet. »Det er mit klare indtryk, at langt den væsentligste indsats for at beskytte danske forbrugere foregår i EU, og når det handler om miljø og forbrugerbeskyttelse er Danmark en drivkraft, der er med til at trække niveauet op«, siger direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl. Han mener, det vil få uoverskuelige konsekvenser, hvis Danmark ikke længere kan deltage i formuleringen af EU's regler på en lang række af områder, der i princippet slet ikke har med de danske forbehold at gøre. »Hvis vi ikke længere har indflydelse, frygter jeg bestemt, at det vil føre til et generelt fald i beskyttelsesniveauet, både i Danmark og i resten af EU«, siger han. Reaktionen kommer, efter at udenrigsminister Per Stig Møller(K) i går advarede om, at betydningen af det retlige forbehold kan eksplodere, når EU's nye forfatningstraktat træder i kraft. »Sat på spidsen vil Danmarks deltagelse i traditionelle samarbejdsområder, som vi hidtil har deltaget i, kunne blive vanskeliggjort«, vurderer udenrigsministeren. Helt konkret kan Danmark få svært ved at deltage i vedtagelsen af regler om miljø, fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse, fordi der bliver indført strafferetlige sanktioner for at overtræde reglerne. I dag er det de enkelte medlemslande, der suverænt bestemmer, hvordan borgere eller virksomheder skal straffes, hvis de overtræder en EU-regel. Også landbruget er bekymrede over, at det retlige forbehold breder sig til at omfatte de klassiske samarbejdsområder i EU. Opgivende holdning »Vi står ikke og råber på, at der skal være strafbestemmelser i EU, men hvis de kommer, skal det gælde alle lande - også Danmark«, siger administrerende direktør i Landbrugsraadet Klaus Bustrup. »Det er bekymrende, hvis retsforbeholdet svækker vores mulighed for at deltage i harmonisering af eksempelvis miljøregler. Hvis et land skal have undtagelser, så kan andre jo også komme og kræve særregler«, siger han. På Christiansborg trækker de EU-positive partier opgivende på skuldrene - de erkender, at det retlige forbehold kan få helt nye og uventede konsekvenser, men de har ingen bud på, hvordan problemet kan løses. »Vi må jo forsøge at få forhandlet en løsning ind i den nye traktat, men i længden er det helt uholdbart«, siger den konservative EU-ordfører, Gitte Seeberg. »Det retlige forbehold trænger sig virkelig på, men vi må også have noget tålmodighed og grundigt overveje, hvornår det er rigtigt at tage en folkeafstemning«, siger hun. Venstres EU-ordfører, Charlotte Antonsen, mener ligefrem, at politikerne har pligt til at spørge vælgerne, om de kan acceptere retsforbeholdet, når det på den måde skifter betydning. »Det er meget tvivlsomt, om man bare kan lade forbeholdet stå - det er jo en helt anden undtagelse end den, vælgerne sagde ja til i 1993«, siger hun - men erkender samtidigt, at den folkeafstemning næppe kommer før om et par år. Den radikale EU-ordfører, Elisabeth Arnold, kalder det helt uoverskueligt, at retsforbeholdet nu kan omfatte emner, som vælgerne aldrig har bedt om at blive undtaget fra. »Det er et stort problem, som regeringen er nødt til at arbejde meget intenst med«, siger hun. Ingen hurtig afgørelse Henrik Dam Kristensen (S) kalder det »en dramatisk udvikling«, der vil tvinge Danmark til at bruge mange kræfter på at forhandle om forbeholdene i den nye traktat i stedet for at forhandle om indholdet. Men trods bekymringen vil ja-partierne ikke bebude nogen hurtig afstemning om det retlige forbehold - heller ikke i forbindelse med den folkeafstemning, hvor danskerne skal stemme om den nye traktat. »Men det aktualiserer da debatten om, hvordan vi skal stemme om den nye traktat«, siger Henrik Dam.