Pladsgaranti går ud over kvaliteten

Over en halv million børn under ti år bliver i dag passet i en institution. På fem år er det lykkedes for kommunernes at finde plads til 100.000 flere børn. Men iveren efter at tilbyde pladsgaranti er sket på bekostning af kvaliteten, advarer Forbundet af pædagoger og klubfolk, BUPL. »Jeg vil nødig sige, at det går ad helvede til. Men kvaliteten er blevet dårligere over årene. Den er god mange steder, fordi pædagogerne simpelthen knokler og prøver at bevare en standard, som er svær at bevare, efter de har mistet så mange timer. Kvalitetsskredet de seneste ti år er voldsomt, der er blevet mindre tid til omsorg og nærvær, og det har betydning for det enkelte barn«, siger Bente Sorgenfrey, formand for BUPL. Færre penge til små børn Hun henviser til, at enhedsudgifterne per barn er faldet med 3,4 procent på ti år for førskolebørnene og 5,3 procent for børn i skole-fritids-området indtil 2001. Og i år har kommunerne overført 500 millioner kroner fra daginstitutioner til skoleområdet på grund af faldende børnetal. »De penge blev ikke kun taget fra faldende børnetal, man tog lige lidt ekstra med, nu man var i gang. I forhold til 1990-niveau er der forsvundet 2,3 milliarder kroner fra området«, siger Bente Sorgenfrey. Stordriftsfordele Kommunernes Landsforening (KL) forklarer den dårligere normering med det voldsomme forældrepres for pladser til alle. Men formanden for børne- og kulturudvalget Bjørn Dahl (V) afviser, at kommunernes planer om institutionssammenlægninger sker for at spare. »Det er klart, at du får en bedre driftsøkonomi og nogle stordriftsfordele i større institutioner. Lønnen er nogenlunde den samme, om en leder har 40 eller 80 børn. Men hovedbegrundelsen er ønsket om større helhed i børnenes liv, og de bliver jo delt op i grupper med hver deres eget liv, og så kan de selvfølgelig have fælles aktiviteter på legepladsen«, siger Bjørn Dahl. Både KL og foreningen af børne- og kulturchefer anbefaler sammenlægning af institutioner. Det sikrer professionel ledelse, og den enkelte leder kan bedre dække personalet ind under sygdom og ferier og udvikle den faglige profil. Samtidig er det nemmere at justere aldersintegrerede institutioner i forhold til børnetallet, der falder i de kommende år - og søskende kan gå sammen. Mærkbar nedgang »Vi gør det ikke med udgangspunkt i besparelser, men hvis man kan høste en gevinst, som er fagligt forsvarlig, skal man gøre det og undgå at spare på de primære ydelser, som går ud over børnene«, siger Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Både BUPL og forældrene anerkender, at der også er fordele ved store institutioner. Men de mener, at det er vigtigt, at forældrene stadig har mulighed for at vælge små institutioner. »Det er en skidt tendens, hvis man målrettet erstatter små institutioner med store. Nogle børn har det bedst med ikke at få for mange indtryk; især for vuggestuebørnene kan blandingen være voldsom«, siger Henriette Bjergvang, formand for Foreningen af forældre til børn i daginstitutioner, der repræsenterer cirka 200.000 forældre. Hun har tydeligt mærket kvalitetsforringelser gennem de 14 år, hun har haft børn i institution. »Der var en anden ro for 14 år siden. Man kunne godt sætte sig ned og få en snak med pædagogen om, hvordan dagen var gået. Det kan stort set ikke lade sig gøre i dag. Du står og taler et sted, mens 50 unger rundt om dig hujer og råber, og skal du tale om dit barn, må du bestille tid 14 dage i forvejen«, siger hun og understreger, at hun synes, pædagogerne gør »et kæmpe stykke arbejde, for at børnene kan mærke det så lidt som muligt«.