Ulovligt at bede lærere sladre

Hverken Integrationsministeriet eller Folketingets Indfødsretsudvalg har lovhjemmel til at bede lærere fortælle, hvordan indvandrerbørn i deres klasser klarer sig på dansk. Det er sket i et konkret tilfælde i København, hvor skoleborgmester Per Bregengaard (Enh) fik stoppet forespørgsler om to børn, der søgte dansk statsborgerskab, og nu har klaget til integrationsminister Bertel Haarder (V). Skoleborgmester har loven på sin side Ifølge professor, dr.jur. Ole Espersen - tidligere socialdemokratisk toppolitiker - har Per Bregengaard loven på sin side: »For det første kan et udvalgsflertal ikke pålægge en skole at komme med oplysninger uden hjemmel i en lov, og den lov findes ikke. For det andet er Integrationsministeriet ikke, som Bertel Haarder sagde til Politiken lørdag, bare et sekretariat. Som minister er Bertel Haarder lige så ansvarlig over for loven som et folketings- eller udvalgsflertal«. Espersen mener, at der bør vedtages en lov med generelle regler for, hvordan man får dansk statsborgerskab: »I øjeblikket fastlægges principperne i det skjulte bag lukkede døre og uden offentlig debat«. Ikke baseret på en lov Ifølge en cirkulæreskrivelse fra 12. juni 2002 til politimestrene er »retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse« alene baseret på en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti fra 7. maj sidste år og ikke på en lov. Formanden for Folketingets Indfødsretsudvalg, Else Theill Sørensen (K), er uenig med Ole Espersen: »Ordningen med, at lærerne fortæller myndighederne, hvordan deres elever klarer sig i dansk, er en fordel for børnene. Tidligere skulle børnene til en samtale på 20 minutter hos politiet. Nu er vi gået over til at få belyst deres danskkundskaber ved at indhente en udtalelse fra deres lærere. Det er, synes jeg, meget bedre. Så undgår de også al den stress, der er forbundet med en prøve. Jeg ved godt, Ole Espersen og andre gerne vil have en lov på dette område, men jeg synes, vi kører meget godt efter grundlovens bestemmelse om, at indfødsret gives ved lov«, siger hun. Hvad sker der med de børn, I ikke får lærerudtalelser om?

»Ja, de kommer til prøve. Nu er det i det hele taget en meget lille gruppe. Det drejer sig om børn og unge mellem 12 og 18, der er kommet til landet senere end deres forældre. Men de må til prøve. Hvordan skulle vi ellers finde ud af, om de kan dansk?«. Sagen får også et politisk efterspil i Københavns Kommune, hvor lærer Pia Allerslev (V) vil bringe den op i Borgerrepræsentationen: »Jeg er voldsomt uenig med Per Bregengaard. Jeg kan slet ikke se, det er et problem. Som lærer ved jeg, hvordan dygtige pædagoger vurderer børn, og den her ordning generer ikke børnene. Den hjælper dem«. Skoleborgmester Per Bregengaard, der har udsendt et cirkulære til kommunens skoler om ikke at reagere på den slags henvendelser fra Integrationsministeriet, kan ikke forstå sprogkravet for børn i den alder: »Jeg synes, man skulle begrænse sig til en familiemæssig vurdering. Hvor tætte er relationerne? Er det en velfungerende familie, skal børnene nok også komme efter det med dansk. Absurditeten fremgår jo også af, at adopterede børn slipper lettere igennem til det danske pas«, siger han.