Flygtningelove slider sags-behandlere op

Pia Ostenfeld har sagt sit job op som integrationsmedarbejder i Rougsø Kommune i Østjylland. Selv om hun brænder for arbejdet med flygtninge og indvandrere og har ekspertise på området, kan hun ikke længere klare det psykisk. »Vi behandler dem uanstændigt. De få, der kommer ind, er så dårlige, at de ikke kan arbejde, og vi giver dem så få penge, at de ikke kan leve af det. Jeg kan ikke stå inde for den lov, som jeg er tvunget til at udøve«, siger den 32-årige socialrådgiver. Konstante lovændringer Formanden for Integrationsgruppen under Dansk Socialrådgiverforening med 350 medlemmer bekræfter, at integrationsmedarbejdere i mange kommuner flår sig i håret over at skulle forvalte den restriktive integrationslov: »De er meget frustrerede. Både over den lave starthjælp og administrationsbyrden, der følger med de konstante lovændringer«, siger Mette Blauenfeldt, der selv er integrationsmedarbejder i Glostrup Kommune. »Jeg har kendskab til en del, der skifter job. Det er for hårdt at skulle hjælpe familier, som har det skidt, og vide, at det ikke er tilstrækkeligt. Og de har altså ikke en skuffe, de kan hive ud, fyldt med ufaglærte job«, siger hun. Slidt op En række kommuner, som Politiken har talt med, for eksempel Horsens, Lyngby-Taarbæk, Nyborg og Gråsten, bekræfter, at det slider på medarbejderne. Flere forsøger at forebygge, at medarbejderne går ned psykisk eller siger jobbet op. I Lyngby-Taarbæk Kommune har de for eksempel fået ekstern supervision. Socialrådgivere og psykologer udefra har ført medarbejderne igennem forløb, der gør dem bedre til ikke at lade sig påvirke personligt af de menneskeskæbner, de arbejder med. I Horsens Kommune blev de tunge opgaver fordelt over flere medarbejde. »Da loven trådte i kraft, havde vi to medarbejdere, der tog imod nye flygtninge. Efter få måneder sagde de stop. Det var for meget at sidde med følelsesmæssigt. Så nu er arbejdet delt ud over fire sagsbehandlere. De krymper sig over at skulle fortælle en familie, der har det svært nok i forvejen, at den skal vende hver toøre«, siger Ruth Syshøj, leder af integrationsafdelingen i Horsens Kommune. Kæmpede før opsigelse Pia Ostenfeld kæmpede, før hun sagde op. Det lykkedes hende at få integrationsminister Bertel Haarder (V) på besøg i kommunen, og hun har skrevet til ham om problemerne. »Børn kan ikke blive integreret, for familierne har ikke råd til at sende dem i fritidsklub. Det har vi så betalt for dem, men vi vænner dem dermed til at spørge om alt. I begyndelsen spørger de ikke. Det er de for stolte til. Når deres selvværd så er røget helt i bund, kommer de. Vi klientgør dem«, siger Pia Ostenfeld.