Per Stig beskyldes igen for urigtige oplysninger

Både den tidligere chef for FN's våbeninspektører, Hans Blix, og flere oppositionspartier kritiserer centrale oplysninger, som udenrigsminister Per Stig Møller (K) gav til Folketinget, da det 19. marts i år diskuterede, om Danmark skulle gå i krig mod Irak. For at understrege at Saddam Hussein var en farlig diktator, sagde Per Stig Møller fra Folketingets talerstol, at FN's våbeninspektører »har godtgjort, at Irak har produceret 19.000 liter botulinum, 8.400 liter miltbrand og 2.000 liter aflatoksin«. Særdeles farlige våben De tre giftstoffer regnes for nogle af de farligste kemiske og biologiske våben i verden. Således er blot et gram af stoffet botulinum ifølge internationale undersøgelser nok til under de rette betingelser at dræbe en million mennesker. Botulinum lammer musklerne, miltbrand giver lungebetændelse og blodforgiftning, mens aflatoksin giver leverkræft efter 2-3 år. Situationen værre Fra talerstolen citerede Per Stig Møller sin forgænger som udenrigsminister, Niels Helveg Petersen (R), for tilbage i februar 1998 at være kommet med oplysningerne om Iraks besiddelse af de tre giftstoffer. Derefter fortsatte Per Stig Møller: »Der er vist ikke nogen, der tror, at nogle af de ting, som hr. Niels Helveg Petersen konstaterede eksisterede 17. februar 1998, er blevet destrueret siden, for ellers havde vi jo nok fået det oplyst. Altså er situationen blevet værre«. Men her tager den danske udenrigsminister munden for fuld, mener den netop afgåede chef for FN's våbeninspektører, svenskeren Hans Blix. Intet fundet Forholdt udenrigsministerens udtalelser siger Hans Blix, at Irak i 1995 indrømmede, at de indtil 1991 havde haft kemiske og biologiske våben. »Imidlertid fastholdt de, at de ødelagde alle disse våben i 1991. Så de indrømmede, at de havde haft dem, men de indrømmede bestemt ikke, at de har dem nu. Og våbeninspektørerne har ikke fundet nogen«, siger Hans Blix. 6. marts 2003 en diger rapport på 173 sider om deres arbejde i Irak. Rapporten havde titlen 'Uafklarede afvæbningsspørgsmål - Iraks forbudte våbenprogrammer'. Seks af siderne - helt nøjagtigt fra side 99 til 105 - drejede sig om de to giftstoffer butolinum og aflatoksin. Inspektørerne skriver, at selv om Irak skulle have løjet og ikke have destrueret de to stoffer i 1991 - som de godt nok sagde, de gjorde - ville stofferne formentlig ikke udgøre nogen fare i dag alligevel, fordi de meget hurtigt nedbrydes. »Det er usandsynligt, at ethvert botulinum-giftstof, som var produceret og oplagret i overensstemmelse med de metoder, Irak har beskrevet, og i den deklarerede tidsperiode, vil bevare meget, hvis noget af dets styrke. Derfor vil ethvert lager af botulinum-giftstof, enten i masseopbevaring eller i våben, som var tilbage i 1991, ikke være aktivt i dag«, står der. Genoptage produktion Rapporten skriver dog også, at eftersom irakerne producerede mere botulinum end andre giftstoffer og stadig har ekspertisen og de nødvendige ingredienser, ville de hurtigt kunne genoptage en produktion på et niveau, der mindst svarer til niveauet fra før 1991. Omkring aflatoksin står der: »Sådanne lagre ville være nedbrudte og ville indeholde lidt, hvis noget levedygtigt stof i 2003«. Også her skriver inspektørerne dog, at Iraks evne til at producere giftstoffet ikke er blevet mindre, og at fortsatte undersøgelser på dette område måske endda har øget irakernes evne til at fremstille det. Men det eneste, som Hans Blix og hans våbeninspektører altså med sikkerhed kan sige, er, at de ikke har fundet disse to stoffer på deres ture rundt i Irak, og at hvis der er noget tilbage fra produktionen op til 1991, vil det ikke længere udgøre en fare. På trods af disse offentlige og fuldt tilgængelige oplysninger sagde Per Stig Møller i Folketinget, at »situationen« omkring de to stoffer var »blevet værre«. Kræver helt særlig ekspertise Professor i miljølære på Danmarks Tekniske Universitet Finn Bro-Rasmussen bekræfter FN-inspektørernes bedømmelse af de to stoffer. Han er tidligere formand for EU's videnskabelige komité for giftige stoffer. »De to stoffer er meget ustabile, og der er næppe tvivl om, at det kræver en helt særlig ekspertise at opbevare dem over længere tid«, siger han. Erkendelse 'Næppe være aktivt' Per Stig Møller svarede onsdag skriftligt på en byge af spørgsmål, som Enhedslisten har stillet ham omkring regeringens argumenter for at gå i krig mod Irak. I svarene erkender Per Stig Møller, at FN-våbeninspektørerne har vurderet, »at aflatoksin produceret før 1991 ville have mistet sine aktive egenskaber i 2003«, og at »botulinum toxin produceret før 1991 og opbevaret efter de af Irak oplyste metoder næppe ville være aktivt i dag«. >b>Forværret Alligevel fastholder Per Stig Møller over for Politiken, at det var korrekt at sige i Folketinget, at situationen omkring de to stoffer var »blevet værre«. Udenrigsministeren hæfter sig ved, at FN i rapporten fra marts konkluderede, at det irakiske regime havde kapacitet til at genoptage produktionen af begge de relevante stoffer. Og det i en størrelsesorden, der mindst lå på niveauet fra 1991. »Iraks evne til at producere aflatoxin er ikke blevet mindre, og i virkeligheden kan den fortsatte forskning inden for dette område øge deres færdigheder. Og det bekræfter så, hvad jeg sagde. Så kan du sige, at svaret til Folketinget er mangelfuldt, men så må vi sende en tilføjelse over«, siger han. I spørgsmålet om botulinum lægger udenrigsministeren afgørende vægt på FN's konklusion om, at det irakiske regime fortsat besad evnen til at tage fat på at producere disse biologiske kampstoffer igen. Men FN-inspektørerne siger jo ikke, at de har det? »Nej, men de siger, at de stadig har ekspertisen«. Ja, de har ekspertisen? »Og de nødvendige lagre. Altså det vil sige, at de hurtigt kan genskabe det. Og de kunne gøre det på mindst 1991-niveauet, som er et meget højt niveau«. Per Stig Møller afviser dermed at have givet forkerte oplysninger til Folketinget. »Det godtgøres jo af FN-rapporten fra 6. marts, hvor det fastslås, at de mindst kan komme op på 1991-niveauet med botulinum, og at deres evner til at lave aflatoksin ikke er blevet mindre. Tværtimod kan deres egenskaber og evner til at lave det være blevet bedre«, siger han. Krav om undersøgelse Enhedslistens Søren Søndergaard mener, at Per Stig Møllers udtalelser til Folketinget blot er endnu et eksempel, at regeringen har givet ukorrekte oplysninger. »Hvor mange af den slags eksempler skal der til, før regeringen går med til at lave en undersøgelse af grundlaget for krigen«, siger han. Direkte brud på ministeransvarsloven Socialdemokraternes politiske ordfører Frank Jensen vil have udenrigsministeren til at forklare sig over for Folketinget. »Udtalelserne er et direkte brud på ministeransvarlighedsloven, som pålægger ministeren ikke at give vildledende og urigtige oplysninger«, siger han. »Hvis udtalelserne har været uforsætlige, burde ministeren som minimum sige, hvad han har givet af rigtige og forkerte oplysninger«.